130 / 165
H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E
Næste Morgen var det et herligt Efteraarsveir
med Solskin, og jeg begav mig paa Vandring,
naaede henad Aften Marianelund, bestilte mig et
Værelse og en Beuf, og mens den blev tillavet,
vandrede jeg i Aftendæmringen til Ruinen og Søen,
der havde ganske den samme Stemning, som jeg,
adskillige Aar efter, saa den i den sceniske Frem
stilling af Holger Drachmanns Digt »Gurre«; da
jeg kom tilbage til Kroen, havde der reist sig en
betydelig Storm, og da jeg sad paa mit Værelse,
saa Maanen med de hurtig drivende Skyer, slog
den Tanke pludselig ned i mig, at det da ret maatte
være en Nat for Sagnet om Kong Valdemars vilde
Jag t; jeg blev oppe, beskæftigede mig med mine
Tegninger til over Midnat; det buldrede dygtigt i
Skorstenen og i Træerne, alle i Huset var gaaet til
Ro; men da jeg intet hørte til Skud, Hallo eller
Hundeglam, tøflede jeg temmelig slukøret til Sengs,
sov sødelig til Morgen, vandrede saa i et herligt
frisk Efteraarsveir til Helsingør, hvor jeg hos Fa
milien Høybye tilbragte Resten af min 5 Dages
Ferie.
I de første Aar af vort Æ gteskab tog min Hu
stru og jeg jævnlig til Roskilde om Søndagen for
at overvære Gudstjenestesn i Domkirken og saa
senere paa Dagen ture lidt om i den nærmeste Om
egn, og da Børnene voksede til, var det deres og
vor Glæde at overvære de Orgelkoncerter, som
den saa høitfortjente Organist, Professor H. Ma-
thison-Hansen gav i Domkirken; de var altid stærkt
129