129 / 165
H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E
Lundbye, som sikkert efter hans egne Optegnel
ser var et saadant Naturmenneske, har paa en af
sine store Studietegninger fra Vognserup, der fin
des i Hirschsprungsamlingen, tegnet en stor, lang
benet Myg, der balancerende har sat sig paa et
langt G ræsstraa, med den Tilskrift: »Et flygtigt
Besøg«; det fortæller netop om et saadant Øie-
blik, hvor han maaske ivrigt studerende et eller an
det ved Kvæget, ikke har villet glemme dette lille
Moment, ja —
Deilig er Jorden,
Prægtig er Guds Himmel.
Gurre-Egnen har jeg omtalt, men jeg har ikke
nævnt Gæstgiverstedet »Marianelund«, som ligger
tæ t ved Gurrevang og de omliggende Skove, hvor
man er midt i Herligheden; her har vi ofte, baade
fra Helsingør og København, taget ud i een eller
flere Dage, thi her er fuldt op af Motiver, Ruinen,
Gurrevang, langs med Søen og det nærliggendeT i-
kjøb med Kirke, som sees overalt i Landskabet.
Men meest eiendommelig var dog en Tur, jeg
gjorde derud alene; jeg var paa Frederiksborg-
Museet en E fteraarsdag og vilde om Eftermiddagen
gaa til Fredensborg, var ogsaa paa Vei et godt
Stykke gennem Grib Skov, da der pludselig faldt
en stærk Taage; jeg besluttede da at gaa tilbage
til Hillerød og overnatte der paa Hotel København,
hvor jeg havde boet den foregaaende Nat; det var
saa heldigt, at Værelset var ledigt og jeg indrette
de mig hyggeligt, fik en Lampe og udførte de Skit
ser, jeg havde tegnet i Grib Skov.
128