127 / 165
H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E
densborg, hvor de den Sommer boede, og jeg til
mit Arbeide i Bikuben.
Endnu et Minde fra Frederiksborg: Solodanser
Harald Scharff, den i min Ungdom saa feirede El
sker i Bournonvilles Balletter, særlig som Lieute-
nanten i »Fjernt fra Danmark«, Helge i »Valky
rien« og fremfor alt, Loke i »Trymskviden«, kom
i Anledning af Autograferne hjem til mig en Dag,
og da jeg, glad ved at se ham, viste ham nogle
Scenebilleder, som jeg havde tegnet af ham i nogle
af hans Roller, blev vi hurtig gode Venner; skønt
han, ligesom Hultmann, var i høi Grad Melankoli
ker, fik han snart Tillid til mig og talte gerne om
Teatret, som han, skønt afgaaet for endeel Aar
siden, bevarede en levende Interesse for. Scharff
kom, et enestaaende Tilfælde i Teatrets Annaler,
tilskade i en Zigøinerdans i »Trubaduren«, idet
han i et forceret Spring sprængte Knæskallen og
kom aldrig til at danse mere; men han var, efter
sin Helbredelse, en god og ihærdig Fodgænger og
interesseret for Alt, hvad der vedrørte Kunst og
Scene; jeg foreslog ham en Sommerdag at tage til
F rederiksborg med mig, se Slottets Indre, og det
tiltalte ham i høi G rad ; derefter vandrede vi rundt
i Haven og Indelukket, indtil vi, efter en vel til
bragt Dag, tog hjem om Aftenen.
Længere Tid efter blev hans Tilstand saa be
tænkelig, at han maatte indlægge sig paa Hospi
talet, hvorfra han desværre ikke kom ud mere. Jeg
besøgte ham der, vi vandrede en lang Tur sammen
og han var atter den livlige og fantasifulde Scharff,
126