131 / 165
H E L S I N G Ø R , G U R R E F R E D E R I K S B O R G
>
R O S K I L D E
besøgte, og man var sikker paa at faa noget ud
mærket at høre, da Programmet var udsøgte Ting
og Assistancen første Rangs Kunstnere fra Køben
havn, Kammersangerne Chr. Hansen og P.
Schram, og Kirkens fortrinlige Kor; hvad man dog
meest glædede sig til, var Organistens egne her
lige Orgelfantasier, og her har jeg hørt ham spille
sin deilige Komposition: Dronning Dagmar-Fan-
tasien, den han egentlig skrev til Kong Frederik
VI’s Bisættelse; den blev senere alle Orgelspille
res Glansnummer, i det mindste var det, i de man
ge Aar, jeg arbeidede paa Blinde-Institutet, den
Komposition, som alle de der uddannede blinde
Organister satte som Maalet for deres Dygtighed.
Uforglemmeligt blev det, da jeg med mine Dren
ge en Sommerdag tog fra Leire Station til Ros
kilde for at vise dem Domkirken, som de i den
Alder, de var, nu kunde have Gavn og Glæde af at
kende. Vi gik altsaa omkring i Kirken og saa paa
alle de historiske Minder og Kapellerne, da med eet
Orgelet bruste over vore Hovder; vi satte os hurtig
til Rette i en Stol, og nu hørte vi den deiligste Fan-
tasie: Koraler, Psalmer og fædrelandske Melodier,
særligt som Binde-Motiv »Danmark, dejligst Vang
og Vænge«, blandet og varieret ind imellem hin
anden; det var som alle de Store fra gamle Dage,
Valdemarerne, Axel Hvide og Saxo, talte ned til
os fra Kirkens høie, rundbuede Hvælvinger — det
glemmes aldrig — ; da det var forbi, saa jeg Dom
organisten, med sin Overfrakke paa Armen, for
lade Kirken med en Herre og Dame, Tilrejsende,
130