128 / 165
H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E
som jeg havde beundret og glædet mig over paa
Scenen. Jeg er, naar jeg, ret ofte, tænker paa ham,
glad over at have kendt og skattet ham som Men
neske.
Naar jeg, for et Øieblik, vender tilbage til, hvad
en Maler kan opleve, naar han da har Sans derfor,
men det modsatte synes mig næsten utænkeligt, saa
vil jeg da sige med Kong Valdemars Replik i
»Syv
sover dag«
:
----------------- Jeg tror, at alle
de Væsener, som i Jord, i Luft, i Vand,
i Træer, i Urter virke travlt, de tusind
og atter tusind smaa forborgne Svende,
som i Naturens Værksted trælle flittigt
har sig forenet-----------------
ja, saadan er det, at det Hele virker som en Sym
foni; jeg vælger helst det aabne Landskab med en
viid Horisont til alle Sider, fremfor at være inde
lukket i en tæt Skov — og naar Skyerne, i stærke
Farver, kantede med hvide Bræmmer, bebudende
en lille forfriskende Tordenbyge, eller de seiler
gennem den blaa Luft som lette hvide Bomulds
totter, naar Skovene i det Fjerne blaaner, en hvid
kalket Landsbykirke hyggeligt kneiser midt i en
lille Bondeby og endelig Lærkerne, høit oppe i
Luften, juble, som om det lille Bryst skulde spræn
ges — ja saa har jeg et Motiv, som fryder mig,
saa glemmer jeg alt, hvad der hedder Tid og det
er nu kun om at gøre at faa det bedst mulige ud
af mit Arbeide.
127