19 / 165
M I N D E R F R A M I N B A R N D O M
og en Platform, hvorfra der var Udsigt til Told
boden og Flaadens Leie, hvor de gamle Linieskibe
laa, aftaklede; de benyttedes til Logis, særlig for
de tyske Krigsfanger, væsentlig Insurgenter, som
de kaldtes; man kunde da se dem fyldende Kanon
portene, skraalende af fuld Hals: »Schleswig-Hol-
stein meerumschlungen« i fanatisk Forbitrelse,
over til de Spadserende paa Langelinie, dengang
anderledes frisk og yndefuld, end i sin nuværende
Skikkelse med Frihavn, Arbejdskørsel og Kulrøg;
da havde man for sig Kalkbrænderibugten med
Udsigt til Skovene helt op til Klampenborg og
over til Hveen og svenske Kyst.
Fra Kronprinsessegade, som endnu er uforan
dret, har jeg et Barndomsminde fra samme Tid,
som jeg ikke kan tie stille med, fordi det som
Voksen staar for mig som noget virkeligt passeret.
Efter en meget omtumlet Tilværelse i de første
Aar af mit Liv, var jeg i mit
7
de Aar hos mine
Bedsteforældre, som boede i Filosofgangen, nu
værende Vestervoldgade. En Dag, som jeg gaar
og leger i Dagligstuen, faar jeg en pludselig Ind
skydelse, jeg vil besøge min Moder, som jeg veed
boer i et lille Hus (det er der endnu) i Rigens
gade; jeg er ene i Stuen, gaar ned ad Trapperne,
udenKasket eller Overtøj, hvad jeg forøvrigt aldrig
eiede, dreier om ad Stormgade og — hvordan
veed jeg ikke, — naaer ud til Kronprinsessegade;
men her stopper jeg, udfor Nr.
48
, hvor jeg, mær
kelig nok, mange Aar efter kom til at bo som gift
Mand; idetsamme kommer der en Soldat forbi, han
18