20 / 165
var iført den røde Trøie, lyseblaa Beenklæder og
Chakot, »Tjærekanden«, som Soldaterne spotvis
kaldte den, Uniformen fra
48
, som vi kender den
fra Billederne, og ham standser jeg udfor Kongens
havebutikken ligeoverfor, og spørger, hvor Rigens
gade er, skønt den jo er lige derved; han tog mig
ved Haanden og fulgte mig derhen; men — denne
Soldat —- er jeg, jeg veed ikke selv hvorfor, over
bevist om, var Johan Thomas Lundbye, den sene
re, efter hans Død, saa høit skattede Dyr- og Land
skabsmaler. Da jeg som Voksen saa hans Portræt
som Soldat, det P. C. Skovgaard tegnede af ham,
ombord i »Iris« ved Afreisen til Slesvig, var jeg
sikker paa, at det var den Soldat, jeg havde talt
med.
Samme Aar reiste min Fader til Nysted paa Lol
land, for at søge Erhverv som Portrætmaler, og
tog mig da med; vi seilede med en Jagt fra Told
boden til Bandholm, gik derfra til Maribo og ende
lig til Nysted, efter at have overnattet paa en
Bondegaard; her i Nysted var jeg et Aars Tid,
døiede meget af Frost i Fødderne, da Vinteren var
haard og streng; jeg kan huske, at der var altid
en eiendommelig Saltvandsluft, formodentlig fra
den nære Østersø; den er vist særdeles nervestyr
kende og har vist, skønt jeg kun gik i tyndt Bom-
uldstøi, givet mig Sundhed for hele Livet; om For-
aaret
49
blev jeg saa, alene, sendt med en Skip
per til København, og nu stod jeg igen uden Hjem;
min stakkels, fattige Moder maatte da sørge for
mig saa godt hun kunde, og jeg husker, at jeg
M I N D E R F R A M I N B A R N D O M
19