21 / 165
M I N D E R F R A M I N B A R N D O M
trængte haardt til et Par Sko; det lykkedes hende
at opdrive et Par et Steds i Borgergade, hvor jeg
selv skulde hente dem; paa Veien hjem kom jeg
forbi Frue Kirke, som stod aaben, og da jeg var
en nysgerrig lille Fyr, gik jeg derind; der var ingen
at se og jeg veed, at jeg lagde mig paa Knæ og
takkede Gud for Skoene; dette lille Træk nævner
jeg ikke for at prale dermed, men for at sige, at
naar en fattig 8 Aars Dreng, i Følelse af, at han
har en kærlig og barmhjertig Fader i Himlen at
gaa til, da er han trods Fattigdom og menneskelig
Forsømmelse, dog ikke forladt, men ledes og føres
af det guddommelige Forsyn, hvilket ogsaa senere
stadfæstedes.
En Embedsmand, som boede paa Etage med
mine Bedsteforældre, havde længe været kendt med
min hjemløse Tilværelse, og han sørgede da for,
at jeg omsider blev anbragt i et ordentligt, velord
net Hjem, og her, hos Gjerløw og hans Kone, var
jeg da, fra Efteraaret
49
til min Konfirmation, og
i min Læretid hos Eibe, indtil jeg i November
1860
kom i Huset hos Flinch.
Gjerløws var gammeldags, alvorlige Folk, som
selv ingen Børn havde, og jeg blev strengt opdra
get, hvad sikkert ogsaa har været nødvendig; jeg
har vist været en forviltret og vanskelig Herre at
tumle, efter det omflakkende Liv, jeg var opvokset
i; men rigtigt har det jo været at tage mig be
stemt, og jeg kom til at holde meget af dem, lige
som de af mig. Mine Pleieforældre holdt paa,
hvad vist ogsaa var rigtigt, at jeg intet Samkvem
2 0