29 / 165
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
maatte standse; jeg kom tilfældigt til at se Fred.
VII med sin Cortége, da han skulde til Ringsted for
at aabne de gamle Kongegrave; det var ikke saa
længe før man begyndte med at sløife Portene.
Kongen kom kørende i sin lille Jagtvogn, med Kon-
ferensraad Wegener ved Siden; Kongen kørte selv,
og da han maatte holde for de Vogne, der skulde
igennem Porten, slog han et mægtigt Knald med
Pisken, saa Hestene sprang i Tøiet, idet han raabte
med sin stærke Røst: »Bliver det til Noget?« og
saa kom han da igennem.
Filosofgangen løb nedenfor Volden til henimod
Langebro og var ogsaa en yndet Spadserevei for
Gaaende og Ridende. Fra Bastionen med den gam
le Stubmølle, »Luciemøllen«, kunde man om Afte
nen se det meste af Tivolis Fyrværkeri og fra Ba
stionerne henimod Ryssenstens Badeanstalt havde
man en glimrende Udsigt til Kalvebodstrand, Ama
ger med flere af Byerne længst ude i Horisonten,
Kjøge Bugt, ja dengang havde Kjøbenhavn Ud
sigter og dog klagede man over Mangel paa frisk
Luft — saa maatte Voldene falde; men hvad kom
der istedet: et tæt uoverskueligt Bælte af bebyg
gede Kvarterer, der gav Byen et mange Gange
større Omfang og tilførte den et Menneskemylder,
som fuldstændig tilintetgjorde dens gamle hygge
lige Udseende; men bevares, den skulde jo være
»Storstad«.
De iøvrigt smukke Parker og Anlæg, der om
giver Byen paa det gamle Vold- og Glacieterræn,
kan, for os Gamle, alligevel ikke erstatte, hvad
28