35 / 165
hørtes; saa endte det gerne med en scenisk Præ
station: franske Tropper i Forbimarsch angreb og
stormede en maurisk Fæstning, som var bygget
der hvor Buegangen fører ud til Marmorbroen, og
med stærk Skydning af Kanoner, Infanteri og Ara
bere til Hest endte det Hele i Fyrværkeri, i Sand
hed, storslaaet og for mig som en
12
Aars Dreng,
uforglemmeligt.
Saa var der, naar Kong Frederik var i Byen,
han boede da altid paa Kristiansborg, den daglige
Vagtparade af Fodgarden og Hestgarden, som
(altsaa tilfods) forrettede Drabanttjeneste uden
for Kongens Værelser og paa Amalienborg hos
Enkedronningen, Caroline Amalie. Vagtparaden
(Garden) trak gennem den ellers saa stille Nørre
gade, over GI. Torv, Raadhusstræde; man sagde
dengang, det var fordi Grevindens Forældre boede
der, og medens Musikken spillede udenfor Kolon
naden, færdedes der en Mængde kendte Folk af
Kongens Hofetat, ud og ind, særlig saa man Gar
dens Officerer, Staldmester Scheele o. fl. A. og
Audientssøgende; jeg har engang seet Digteren
Carsten Hauch, som var stærkt haltende, med en
konstig Jernfod, gaa ind paa Slottet.
Senere blev det jo Folkets Glæde at hilse paa
Kongen paa hans Fødselsdag, om Aftenen den 6te
Oktober, med Musik og Fakler; han kom da frem
paa Altanen over Kolonnaden og raabte udover Ri
debanen: »Tak, B$rn! hils Eders Koner og Børn
derhjemme!« og før gik Folk ikke derfra.
Ja, hvor var Frederik VII dog jævn og folkelig;
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
34