41 / 165
K Q B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
banen. Anderledes var det i
48
, da Soldaterne drog
afsted med klingende Spil ved høilys Foraarsdag
og Kongen sagde dem et freidigt »paa Gensyn«
ved Afskeden. Det viste sig jo ogsaa, som forud-
seet, at vor Hær maatte trække sig tilbage fra
Dannevirke og i den haarde Vinterkulde og Slud,
efter et heltemodigt Forsvar af Dybbøl-Skanserne,
opgive den haabløse Kamp mod to Stormagter; ja,
Danmark har udøst meget Blod for Bevarelsen af
Slesvig.
Ved at tænke tilbage paa de herlige Solskins
dage, da København klædte sig i Festdragt hele
Strøget igennem, fra Toldboden og til Banegaar-
den, mindes jeg, med hvor megen Forventning man
kunde staa paa Gaderne for at faa, paa nært Hold,
Lov til at se nogle af Jordens Mægtigste: der var
først Ruslands Czar, Keiser Alexander, Keiserinde
Dagmar og Børnene, Kong Edward, eller som vi
bedst mindes ham, Prinsen af Wales og hans skøn
ne Dronning, Alexandra, og deres Børn, saa Kong
Georg af Grækenland, hvem vi ogsaa helst min
des som den unge danske Søofficer, Prins Vilhelm
og hans Dronning Olga og Børn, og vor egen fol
kekære Kongefamilie; tilsidst et glimrende Følge
af Kavallerer og Damer i al Verdens straalende
Uniformer og Dragter; Københavnerne var stolte
og imponerede af vor Kongefamilies Slægtskab
med, saa at sige, Europas samtlige Fyrstehuse, og
jeg tror at turde sige, at alle disse kære Gæster
følte sig saa velgørende trygge her i vort lille
40