45 / 165
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
komme til Byen. Da vi kom ind til St. Kongens
gade, trak Søkadetterne i sluttet Trop ind til Slot
tet, for at hjælpe med at redde, og da vi kom til
Holmens Kirke, fik vi Syn for Sagen; dog var det
endnu kun ud til Tøihusgaarden, at Ilden rasede,
og man tænkte dog stadigt, at Brandvæsenet vilde
blive Herre over Ilden; da vi havde set paa det en
Times Tid, gik vi hjem; dog kunde jeg ikke faa
Ro, men gik derind senere; underveis lød der, som
en vældig Explosion, der ogsaa, ganske rigtigt,
maatte foretages for at redde Slotskirken og Thor-
valdsens Musæum; men ellers var den hele Kolos
et vældigt Flammehav, der blev seet viden om, ja
langt ind i Skaane.
Alle Menneskers første Tanke var: Malerisam
lingen, som strakte sig gennem hele den øverste
Etage, men, vidunderligt var det, ikke et eneste
Billede savnedes, og alle de deilige Billeder, vi end
nu kan se paa Statens Museum for Kunst, kan vi
takke Københavnerne, smaa og store, for, at vi har;
men det holdt haardt, alle de store Malerier blev
skaarne ud af Rammerne og Jerichaus Gruppe
»Hercules og Hebe« blev, saa at sige, ved over
jordiske Kræfter slæbt ned ad Dronningens Trap
pe; Kong Christian IX var selv med i Rednings
arbejdet og havde megen Del i, at denne nationale
Ulykke ikke blev større endnu. De russiske Matro
ser fra Keiserskibet, som endnu laa her paa Rhe-
den, var ogsaa en betydelig Kraft ved Rednings
arbejdet, idet en stor Krystal-Lysekrone, som om
trent var opgivet, blev reddet ved, at Søfolkene,
44