![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M . M.
nelse; han stiftede som bekendt Arbeiderforeningen
af
1860
, og her kunde man, som Medlem, mod et
ringe Honorar, faa at høre gode Foredrag af Ri-
mestad, L. Moltke, Phister, Høedt, H. C. Andersen,
Michael og Vilhelm Wiehe og vistnok m. A.; jeg
var saa heldig at høre Andersen læse sit Eventyr
»Stoppenaalen« og »Den grimme Ælling«, M.
Wiehe
2
Akter af »Aladdin« og som det Ypperste,
Paludan-Miillers Digt »Lucifers Fald«, hvor jeg
mindes, at han lo saa uhyggeligt, at det rislede
mig koldt ned ad Ryggen; Vilh. Wiehe fremsagde
Runebergs Digt Nr.
15
»Stolt« og Chr. Winthers
Digt »Murad«, ja det var altsammen godt og for
ædlende; men det var vanskeligt at opnaa, da
Gymnastikhuset hurtigt blev for lille til den store
Tilstrømning.
Som ungt Menneske søgte jeg gerne Logis ved
Volden, og jeg boede ved Vestervold i
1863
. Det
var det triste, uhyggelige Efteraar, da Frederik VII
døde paa Gliicksborg Slot den
15
de November;
min Kæreste og jeg var i Casino til »En Spurv i
Tranedans«; i Mellemakten efter anden Akt kom
Digteren H. P. Holst frem og fra en af Logerne
raabte han, at Kongen var død; alle reiste sig strax
og gik bort; man vidste, at det vilde blive svære
Tider for Danmark, og de kom; ved Nytaarstid
brød Krigen ud, og hvor var det knugende at vaag-
ne om Natten og høre de paa Gaden langs med
Volden forbidragende Tropper, stille og tause,
uden Musik, ja ikke engang Horn eller Tromme,
kun den monotone taktfulde Marsch, gaa til Jern
39