38 / 165
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
kan jeg ikke erindre; men jeg kan huske, at hun
var meget smuk, klædt i lyseblaa Silkekjole, og
jeg var ikke lidt stolt af at have seet og saagodtsom
talt med hende, hvis Navn var paa Alles Læber.
Den berømte norske Violin-Virtuos Ole Buli har
jeg ogsaa seet og talt med. Budtz-Miiller, Forret
ning i fotografiske Artikler, som jeg en kort Tid
førte Bøger for, bad mig en Dag gaa til ham for
at bede ham komme til en bestemt Tid til Fotogra
fering. Han boede ogsaa i Hotel d’Angleterre, men
ikke saa dyrt som Pepita, nei, mere beskedent paa
3
die Sal. Da jeg kom til hans Dør, kom idetsamme
kgl. Skuespiller Adolf Rosenkilde, og da han ikke
straks kunde komme ind, raabte han gennem
Nøglehullet: »Ole!« idetsamme lukkede Buli op;
jeg tog nu Mod til mig, traadte til, og da den
store Mand venligt spurgte: »hvad vil De, min
lille Ven?« sagde jeg ham mit Ærinde og med
hans Svar: »Ja, jeg skal komme«, forsvandt jeg
ned ad Trapperne.
I Kronprinsessegade, som jeg fra Barndomstiden
var stærkt interesseret i, boede vor udødelige
Weyse, og her skrev han sin herlige Musik. Ouver
turen til »Et Eventyr i Rosenborg Have«, et Vid
nesbyrd om, hvor han elskede denne Have; den
gengiver hele det glade Sommerliv derinde, Fugle
sang, ja et lille Tordenveir trækker over, man hører
Hornsignaler fra den nære »Kirsebærgang«, hvor
Militæret dengang havde sin Øvelsesplads for
Trommer og Horn, og saa ender det Hele i Erotik
37