K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
fortæller om i Afsnittet »Autografer«. Trap har
engang sagt, at det var meget vanskeligt at være
Hofmand i Frederik VH’s Tid, og deri har han sik
kert havt Ret.
Kammerherre Berling har jeg engang talt med
i hans Officin; det var kort før hans Reise til
Ægypten og Død og altsaa efter Kongens Død
og efter hans Stilling som Hofmand. Han kom en
Aften op i Kontoret, hvor jeg og en Sætter læste
Korrektur paa Bladet (Avisen). Han udtalte da
til mig sin Roes over, at Korrekturen blev saa om
hyggelig læst, og jeg har saaledes et godt og ven
ligt Minde om ham og hans Paaskønnelse af mit
Arbeide; dette var forøvrigt opslidende og træt
tende, som jeg sammen med min daglige Gerning
i »Bikuben« og Blinde-Institutet, kun kunde ud
holde i 6 Aar, da det udførtes i Aften- og Nattimer
samt Søndag Formiddag.
Siden jeg nu er kommen ind paa at omtale Erin
dringer, der knytter sig til min tidlige Ungdom og
vedrørende Personer, der stod høit paa Dagsorde
nen, maa jeg fortælle, at jeg af min Principal,
Boghandler Eibe, blev sendt op med et Brev til
den berømte Danserinde Pepita, som besøgte Kø
benhavn i
1858
og som ved sin Optræden særlig
i sin Dans »El Ole« vakte en sand Storm af Ova
tioner. Hun boede i Hotel d’Angleterre i de dyre
ste Værelser paa
1
ste Sal. Da jeg kom ind til hen
de, sad hun, omgivet af nogle Herrer, ivrig talende,
ved Vinduet; jeg afleverede det Brev, jeg havde
med; Svaret, som blev givet mig af en af Herrerne,
36