31 / 165
Operette »Et Eventyr i Rosenborg Have«, vil san
de Humlegaards og Fellmarks Ord:
»O, hvor sødt at sværme her
Mellem Sommervinde!
Hvert af disse høie Trær
Er et Fortidsminde.
Aarlig dog den unge Vaar
Tør de Gamle smykke!
Hjertet selv forynget slaar
Under slig en Skygge.«
ja, da jeg som ung, ved
200
Aars-Festen for Stor
men paa København
1659
, saa Holbergs »Maske
raden« og »Et Eventyr i Rosenborg Have«, med
Weyses henrivende Musik og udført af saa fuld
endte Kunstnere som Phister og Hultmann, da fik
jeg et Begreb for hele Livet om, hvordan Komedie
skal spilles; Hultmanns noble, gratiøse Elsker og
Phisters morsomme naragtige Pensionist Winter,
ikke et Øieblik udenfor ægte Kunst.
Medens jeg dvæler ved Theaterminder, maa jeg
nævne Fru Heiberg i Marie Stuart sammen med
Michael Wiehe som Mortimer, Fru Heiberg, Hult
mann og Phister i »Slægtningene«, Michael Wiehe
og Vilhelm Wiehe reps. som Sortebroder Knud og
Axel i »Axel og Valborg« og m. a., altsammen
stor og herlig Kunst, og ligesaa i Operaen, Sangere
som Chr. Hansen, Schram og Nyrop, der i Don
Juan, Farinelli, Den Stumme og Jægerbruden har
ydet noget saa fortrinligt, som aldrig udviskes,
men bevares som dyrebare Minder; saadan er
det ogsaa med Bournonvilles Balletter, de besidder
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
30