93 / 165
A U T O G R A F E R
der netop paa den Tid i Danske Magazin blev gen
givet en Facsiniile af Christiern Pedersens Haand-
skrift, fandt jeg, at Brevet, der er skrevet med en
Haand, der slaaende ligner Chr. Pedersens efter
Facsimilet sikkert inaatte være skrevet af ham, og
i min ungdommelige Iver busede jeg ud med denne
Meddelelse i »Berlingske Tidende«. Den gjorde en
vis Opsigt hos vore Arkivmænd, da der, efter hvad
der erklæredes, Intet haves her fra Chr. P.s Haand.
Brevet blev, ved Boghandler Lynges Mellemkomst,
sendt ned i Geheimearkivet, og saavel Konfer. We
gener som Arkivsekretær Piesner erklærede, at de
ikke troede, det var hans Haand; bestemt afgjort
blev det ikke, og jeg er den Dag i Dag i den For
mening, at det er Chr. Pedersen, der har skrevet
Brevet. Allens Aktstykker fra Chr. II o. s. v. mod
beviser det ikke, men meddeler netop, at Chr. P.
var hos Kongen paa den Tid, hvad ogsaa synes at
fremgaa af J. C. Brandts Bog om Chr. Pedersen, og
jeg finder det høiest rimeligt, at Kongen, som vist
næppe havde Raad til at holde Haandskriver, har
benyttet de skrivedygtige Folk, han havde ved
Haanden; Brevet er fra Kongens Landflygtigheds-
tid, dat. Lier, Oktober 1526. Imidlertid fik jeg den
gang Erfaring for, at man nødig skal paatage sig
en bestemt Afgørelse af en Haandskrifts Authenti,
og navnlig er Haandskrifterne fra bestemte Perio
der i det sekstende og syttende Aarhundrede hin
anden meget lig.
Som et Eks. paa, hvorledes der kan eksistere en
vis Lunefuldhed ogsaa hos Autografer, skal jeg
92