88 / 165
D E N D O B B E L T E K V A R T E T .
—
O D E O N
I 1870 afholdtes Thorvaldsens Hundredaarsfest,
og Odeon deltog i det store Tog til Graven i
Museet; da vi kom dertil og tog Opstilling, saas
H. C. Andersen ved Graven og vor Formand,
Schiøtz, havde da den smukke Tanke at bede
Andersen, som den Værdigste dertil, lægge vor
Krans paa Graven, hvilket han gjorde efter en
lille Ordvexel, som Andersen gengiver i sin Dag
bog, 1870; men naar Andersen siger, at det var
Malersangforeningen, da maa det bero paa en
M isforstaaelse; med mindre det samme har gen
taget sig for begge Foreningers Vedkommende.
Ved Frederiksborg Slotskirkes Genaabning ef
ter den ulykkelige Slotsbrand, var jeg med Odeon
paa Skovtur til Fredensborg og Frederiksborg, og
da vi, førte af Kirkens Organist, Komponisten Jo
sef Glæser, opfordredes til at synge i Kirken, valg
te vor Dirigent den smukke Sørgesang for Fred.
VII. af H. C. Andersen:
Et Sørgebudskab gennem Landet lød:
Kong Frederik den Syvende er død!
Lyd, Sørgesang, ud over Thyras Vold!
Et Kongehjerte brast i Danmarks Skiold.
Et Hjerte sendt af Gud til Folk og Land,
Meer dansk end Kongen var der ingen Mand!
Det var gribende at høre disse Ord og Toner
under Kirkens Buer.