85 / 165
D E N D O B B E L T E K V A R T E T .
—
O D E O N
trykkede Lumbye og Lanzky, vor dygtige Dirigent,
i Haanden, og saa tog vi fat. Vi aabnede med en
Hymne af Fr. Kuhlau og en stemningsfuld Sang,
jeg husker ikke hverken Forfatter eller Komponist,
men den gjorde stort Indtryk paa Tilhørerne, da
den for Danmark saa ydmygende Fredsslutning
med Tabet af Hertugdømmerne endnu var i frisk
Minde; det var stolte Ord, men ikke for stolte, naar
vi tænker paa vore store Tider i gamle Dage; de
lød saaledes:
O Danmark! du ældede Løve,
af Sytraad man dig Lænker sno,
og blodige Valravne prøve
at slaa Rigsæblet af din Klo.
Før, naar du kun rysted din Man (Manke),
da blegned’ din Fjende paa Stand.
Reis dig igen, iført din Ungdomsstyrke,
og kæmp og sejr for Fædreland.
Slutningsnummeret var »Volmerslaget«, som i
Tekst af Chr. Richardt og Musik af P. Heise (til
egnet Odeon) fik en smuk Fortolkning af det store
Sangerkor med Orkester-Ledsagelse; Indholdet
var: de Danskes Landing i Estland, de vilde Hed
ningers natlige Overrumpling, Slagets Rasen, de
Danskes Modløshed, Anders Sunesøns Kampiver,
Dannebroges Nedfalden fra Himlen og endelig
Seiershymnen, det tog altsammen Tilhørerne og har
siden den første Opførelse været et gerne hørt Kor
stykke, hvor der har væ ret Leilighed dertil.
Samme Aar var Odeon med til at synge paa
Toldboden ved Ankomsten hertil fra Sverrig af det
nyformælede Kronprinsepar, Frederik og Lovisa,
84