81 / 165
D E N D O B B E L T E K V A R T E T .
—
O D E O N
»S tå stark, du ljusets riddarvakt«, men saa kun
de det hænde, at Porten var lukket og vi maatte da
hen til Jostys, hvor vi var godt kendte, saa der
v ar ikke noget iveien for at blive lukket ud, og
saa vandrede vi ad de dengang endnu ikke hensyg-
nende Alleer og ad Søerne til Nørrebro og her i
Nærheden af, hvor nu Louisebroen er og hvor en
af Vennerne (Lanzky) boede, skulde vi have den
sidste Sang: »Sof i ro«, hvor Breyen saa prægtigt
sang Soloen eller »Snart er Natten svunden« eller
»Jægerkoret af »Preciosa«: »Afsted til Jagt«, for
at udnytte det fortrinlige Ekko, som det var og vel
er endnu over Søen til den modsatte Nørrebroside.
Ja, Ungdomstiden leve i Minderne!
Men, denne deilige Tid kunde jo ikke vare ved;
to af Kvartetten døde tidligt, Breyen fik Embede
i Ebeltoft og Erhvervet tog vor Tid, saa Sammen
komsterne sygnede hen, og da vi tiloversblevne
bleve Familiefædre, var der kun fire tilbage,
men dog endnu en Kvartet; da en af dem samlede
et større Selskab af Slægt og Venner om sig paa sin
70 Aars Fødselsdag, var det vort Haab, at vi fire
endnu engang skulde kunne glæde os med en Sang;
men ogsaa dette glippede, idet den fjerde blev syg;
dog fandt jeg paa en Udvei til at mindes de glade
Dage, idet jeg holdt følgende Tale til Jubilaren:
Kære Lorenz!
Nu, da »Storken sidder paa Bondens Tag«, siger
jeg forleden Aften til min Hustru: Hør, »sig mig,
lille Karen, hvad mener Du nu?« — »Sof i ro!«
80