79 / 165
D E N D O B B E L T E K V A R T E T .
—
O D E O N
ved at assistere ved Velgørenhed-Koncerter, Bryl
lup og Begravelser for Venner og Bekendte, alt
sammen selvfølgelig pr. Honnør. Jeg mindes, som
et Exempel paa hine Tiders patriarkalske Høflig
hed, at da vi paa den omtalte Roskildetur, skulde
køre hjem om Aftenen, og Toget fra Roskilde
skulde afgaa, sang vi: »Sat maschinen igång hr.
kaptan!« ; da dette Omkvæd sidste Gang skulde
synges, gav Stationsforstanderen nøiagtig i samme
Øieblik Signalet til Afgang, og vi var ikke lidt vig
tige ved .denne Opmærksomhed.
En Aften i F rederiksberg Have maa jeg heller
ikke glemme; vi samledes ofte derude Sommeraf
tener; det var en saadan Aften i September, det
var mørkt, men Fuldmaanen lyste ned gennem
Træernes Kroner; vi sang Malmquist’s karakteer-
fulde Sang: Kong Volmers vilde Jagt, med den
smukke Tekst:
Naar Fuldmaanen taus holder Nattevagt,
Og Taarnuhret Midnatstimen bebuder —
Da flyver Kong Valdemars vilde Jagt
Afsted gennem Skov, mens Natuglen tuder;
Volmer stolt rider den Maaneskinshvide,
Tovelil svæver saa tro ved hans Side,
Med Glæde hun følger sin Elsker saa bold —
Da griner bag Trægrubben Skovenes Trold,
Mens Jagtfølget lystelig huje Halloh!
Hornene gjalde!
Bøsserne knalde!
I Ringdans de Elverfolk vævert sig sno.
Trara, Hussah!
78