6 / 129
FORORD
Brønshøjs ældste kirkebog er påbegynd t 2. pinsedag, den 11. maj 1660, 11 dage efter, a t
svenskerne havde forladt den lejr, de havde an lag t i Brønshøj for a t kunne belejre Køben
havn . Kirken havde væ ret anvend t som ammunitionsdepot, men alligevel indskrives
den første dåbshand ling i Brønshøj kirkebog så kort tid efter, a t kirken v a r blevet forladt
a f ij enden.
Brønshøj sogn bestod på dette tidspunk t a f følgende landsbyer: Brønshøj, Emdrup, Hu
sum, Utterslev og Vanløse.
Sognet havde lidt meget under svenskernes hærgen. Folks gårde og huse v a r brud t ned
eller b ræ nd t af, og der v a r ingen midler til sån ing eller til anskaffelse a f andre fornøden
heder, så det h a r været en ludfattig befolkning, som skulle starte på et no rm a lt liv.
Præ sten , Claus Pedersen U tterslev Mule, havde væ ret sognets p ræ s t siden 1654. Efter
Wibergs præstehistorie er h a n den 6. p ræ s t efter reformationen.
Hvis der h a r eksisteret en kirkebog før denne, m å den være gåe t tabt. P åbud om a t føre
kirkebog v a r i et ’’missive” (d.v.s. kongelig skrivelse) fra Chr.4. blevet udsendt til bispen
for S jæ lland den 20. maj 1645. Denne skrivelse og et ande t om forskellige andre forholds
regler i kirkerne fra den 22. maj 1645, indleder denne kirkebog, idet de er afskrevet og i flot
opstilling d anne r indledn ing til kirkebogen. Titelbladet er muligvis kommet til senere,
idet m an kun ser stavemåden: Brøndshøy her, adle andre steder i kirkebogen: Brønshøy.
P å sidste side a f kirkebogen findes der desuden et citat, som er dateret 10/5 1759. Å rstal
for aflevering til arkivet kendes ikke.
Til forskel fra nogle kirkebøger fra denne tid er Brønshøj kirkebog opstillet i a fsn it -1:
trolovede/viede 2: døbte 3: døde [Andre kirkebøger h a r hand lingerne mellem h inanden ,
opstillet kronologisk]
Gennem kirkebogen få r m an et in teressan t indblik i m ange forhold i beboernes liv i
Brønshøj sogn i årene efter svenskekrigene.
Det første, der virker forbavsende, er det meget høje an ta l a f ’’uægte” børn. Det drejer sig
om 42%. Dette er overraskende - i: ”F ra s tandssam fund til rang ssam fund 1500 -1700” [E.
Ladewig Petersen] k an m an læse følgende om uægteskabelige fødsler: ’’Efter de bevæge
de å r i 1650éme under pest-epidemierne og svenskekrigene falder imidlertid an ta lle t a f
uægteskabelige fødsler til 5-7%” [fra 10-12%]. Det er ikke muligt a t afgøre, om de kvinder,
der fødte de uægte børn, er fra Brønshøj sogn, idet m an først kender folks forældre fra
1660 [i enkelte tilfælde lidt tidligere fra skifter], men m ange a f de uægte børn fødes a f
kvinder, som tjener i København og tager til et a f de næ rmeste landsogne for a t føde. I
nogle a f dåbsindskrivningerne s tå r der, hvor moderen kommer fra, men i disse angivel
ser findes ingen kvinder fra sognet. Kvinderne er blevet nøje forhørt a f præ sten angåen
de fædrene til de uægte børn. Der noteres, hvilket erhverv mændene har, i nogle tilfælde
hvor de er født, og hvor parre t befand t sig, da ba rne t blev avlet. E n stor del a f mændene
er folk, som h a r tjen t i København. E n del a f de uægte børns fædre er fra Sverige, flest
fra Skåne, og en del a f undfangelserne h a r fundet sted i Skåne, hvor kvinderne h a r tjent.
F ra Sjæ lland uden for Brønshøj sogn kommer der en del personer, som få r døbt deres
uægte børn i Brønshøj. F ra Jy lland nævnes også nogle personer, og desuden en person,
som siges a t være født ”udi Falster i L a a land” - så præ sten h a r nok ikke væ ret helt sikker
i den danske geografi. F ra andre lande nævnes også folk, som få r uægte børn døbt i
Brønshøj: fra Norge, Tyskland, Italien og Holland [det sidste måske p å grund a f de hol
landske bønders tilstedeværelse på Frederiksberg].