152 / 221
BORGMESTERKÆDER
Alfred Wassard, borgmest er,
Mag.4.afd, 1962-78, medl. af BR (kons.) fra 1943:
K øbenhavns Rådhus har meget ofte haft besøg a f fremm ede statsoverhoveder
,
og udfolder
megen gæstfrihed ved sådanne lejligheder fo r a t g ive de fremm ede et god t in d tryk a f vo rt land
og en chance fo r a t møde københavnerne og f å en snak m ed dem.
( - )
Den slags modtagelser foregår, når vore egne majestæ ter er med, a ltid efter et ganske
bestem t ritua l i Rådhusets pompøse festsal. N å r gæsten m ed gem al er blevet modtaget i
Rådhushallen a f Overborgmesteren og Borgerrepræsentationens fo rm an d , mens to musikere
blæser et velkom stsignal p å de gam le lurer, ledsages gæsterne op a d Borgertrappen til festsalen
p å anden sal. H er ven ter alle byens honoratiores og et stort følge a f medlemmer a f kongehuset.
D e fremm ede gæster tager sammen m ed vore majestæ ter p lad s p å de forgyld te stole p å forhøj
ningen ve d m idtervæggen under en baldakin og foran dennes bagtæppe. D ette er inspireret a f
ordet ‘D anm a rk ’ og sm ykket m ed rigets og byens våben og hen tydninger til digte om
D anm ark .
Foran p å baldakinen ‘blusser rosen i D an a s h a v e ’ og ‘lifligt fløjter v is t den sorte stæ r’.
Under b yvåbn e t ‘springer løver’ og ‘hjærter stå r i b ran d ’ i rigets våben.
Traditionen tro byder BR s fo rm an d a ltid den fremm ede gæst velkomm en m ed hjertelige ord,
der læses op a f et medbragt maskinskrevet manuskript. Derefter takk er gæsten m ed en fo rm
fu ld en d t oplæsning a f en ligeså ‘spon tan ’ tale, der nøje er tilpasset til form andsta len . D enne er
nem lig p å fo rh ån d sendt i genpart til den fremm ede gæst fo r a t denne kan vide, h v a d han
ska l svare p å og tilføje nogle velvalgte ord til den gæstfri københavnske befolkning og deres
smukke by, som han som regel endnu aldrig selv har set. S å d an er det og kan vel ikke være
anderledes.
Bagefter smager majestæterne eller præsidenten og hans fru e p å p indem addern e og rådhus
pandekagerne og f å r lejlighed til a t hilse p å borgerrepræsentanter og andre tilstedeværende.
(...)
Ved disse besøg fra udlandet fa ld t der gerne et p a r ordener til frem trædende repræsentanter
fo r K øbenhavns Kommune. Dog a ltid kun til kon serva tive borgmestre og næ stformænd i B R
og til højt placerede embmedsmænd. A ld rig til socialdemokrater.
( ...) o
N u lå det i m in tid p å Rådhu set slet ikke sådan , a t nogle a f dem ikke m ed glæde ville have
m odtaget noget, der kunne sættes i knaphu llet eller hænges om halsen, blot p a r tie t h avde til
la d t det.
BR s fo rm an d 1 9 6 2 -7 0 , kontorchef H en ry S tjernqvist, v a r i hvert fa ld meget opsat p å a t f å
et y d r e tegn p å sin værdighed. D a v i nærmede os byens 800 -å rs jub ilæum i 1967 , kom han
ofte i personlige sam taler ind p å tanken om, a t K øbenhavn burde have en borgmesterkæde p å
samm e måde, som det efterhånden v a r alm indeligt, a t borgmestrene i provin sbyer havde en
smuk kæde om halsen ve d modtagelsen a f gæster.
‘D e t ville være p rak tisk ’, når v i nu måtte vente a t f å mange udenlandskekommunale
gæster, ‘a t de kunne se, hvem der v a r deres væ r t’.
N u v a r der bare lige det ved sagen, a t der a ltid havde væ ret en rivalisering om, hvem der
v a r byens første borger: BR s fo rm an d eller overborgmesteren.
154