153 / 221
D a S tje rnq v ist nok ikke regnede med, a t Urban Hansen ville g ive a fkald p å a t være
m indst lige så betydn ingsfuld som Borgerrepræsentationens fo rm an d
,
lancerede S tjernqvist
den tanke, a t v i kunne anskaffe kæder både til BR s fo rm an d og til hver a f de seks borgme
stre. Vi v a r jo fa k tisk alle p å skift væ rt fo r internationale kongresser og lignende.
M en tanken fa ld t, bland t andet ford i v i andre ikke va r ivrige efter a t bære hver sin kæde
og erklærede, a t v i jo
-
hvis det endelige skulle være
-
kunne nøjes med en enkelt kæde, som
v i så alle kunne skiftes til a t hænge om halsen, efterhånden som det va r vores tur til a t være
væ rt. D e t v a r ikke, h v a d S tjernqvist havde tænk t sig.
(fra A .Wassards erindringer: »Det søde og det sure«, 1986)
B o r g e r r e p r æ s e n t a tio n e n s fo rm a n d H e n r y S tje r n q u ist, h ø jt e s tim e r e t sp e c ia lis t i
F in a n sm in is te r ie t, taler - u d e n kæ d e - v ed R å d h u s-m o d ta g e lse n a f S o v je tu n ion en s
A nd rej G r om y k o .
155