46 / 221
pyntelige afdelings en samtidig nationalbankdirektør kunne finde
på at advare kvinderne imod. Hvis de ville være med på mændenes
betingelser, måtte de også påtage sig mændenes mere prunkløse stil
i påklædning og husførelse, skrev Moritz Levy iflg.
Sv.Aa. Hansens
»Økonomisk vækst i Danmark« fra 1976.
Hvorvidt mændene i høj hat og selskabstøj var enige i synspunk
tet, når de ved årtusindskiftet dengang lod cigarerne brænde, er vel
tvivlsomt, efter kunstindustriens feminine motiver at dømme.
Hellere afklædt end i reformklæder, synes moralen at have været.
Vi er midt i Konseilspræsident J. B. S. Estrups politiske dominans
i kampe mellem det gamle Højre og nye Venstre, mellem andelsbe
vægelserne på landet, karteller og industrikapital i byerne, og ude
på fløjen det voksende socialistiske forbund. En periode med dik
tatoriske love vedtaget hen over hovedet på Folketinget, som i det
lange løb er på vej fra snævert borgerligt demokrati mod egentlig
parlamentarisme.
Det nye Christiansborg, som først bliver færdigt et ti-år senere
end Rådhuset, er trods Vandrehallens stemningsmæssige ligheder
med interiørerne på Rådhuspladsen en kluntet skifting fra den seje
epoke omkring det såkaldte systemskifte. Med grovhugget sokkel af
alle slags danske marksten, og ligesom den nye Hovedbanegård
pyntet med stenfigurer i folkedragter på tårn og vægge.
Martin Nyrops nationalromantik er mere original, og hans arkitektur
o
er snarere i familie med Hack Kampmanns Arhus Teater og Stats
bibliotek fra o. 1900. Men kunstnerisk set ikke så original som arki
tekten og designeren Thorvald Bindesbølls huse og dekorationer.
Sammenhængen mellem monumental stræben og ornamental
drift er i hans udgave langt farligere, fordi den anfægter rationali
teten på en måde, som Nyrops Valhalla-stil og Thorvald Jørgensens
Christiansborg eller H. Wencks udmærkede jernbanestationer ikke
drømmer om. ‘Bøllen’ er da heller ikke repræsenteret på Rådhusets
ornamenterede vægge.
Billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, som blandt andet har stået for udsmykningen af
Århus Teater, udførte en keramisk kragefrise til Københavns Rådhus, og har muligvis
også haft en finger med på stukarbejderne i trapperummene.