Previous Page  68 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 221 Next Page
Page Background

En særlig installation, den åbne paternoster-lift, førte ansatte og

besøgende i Rådhuset lodret igennem den vikingeagtige bagbyg­

nings åbne etager. Evighedselevatoren er siden afløst af en mere

almindelig, men det var morsomt at se kroppe komme til syne og

forsvinde, op og ned, de mange år transportbåndet kørte i den røde

dekorerede panoptikonfløj under det smallere ovenlys.

Bagindgangen, som den lidt nedsættende kaldes, giver adgang til

Rådhusets mere prosaiske kontorer omkring den fine havegård. De

repræsentative og overordnede funktioner foregår på anden sal i

mellembygningen, hvor først og fremmest Borgerrepræsentationen

har sin mødesal, og ud mod Rådhuspladsen, hvor Festsal og magi­

stratskontorer fandt plads.

Imellem fløjene med de to monumentale rum er det, at Rådhus­

hallen spænder sit glastag ud. Så når buegangen rundt om hallen

ligger hævet og ikke i stueetagen, er det netop for at lagdele den

finere og den mere dagligdags fordelingstrafik.

Både hal og gange genlyder på alle tider af døgnet travlt, men

dæmpet af bevægelse og trin på sten eller terrasso, til afdelinger og

kontorer, bryllupslokaler eller pressemøder, morgenrengøring,

udvalgsarbejde og torsdagsaftenernes samlinger i byrådet.

Det er et markant hus, på én gang bundet i sin maleriske frem­

træden og moderne for sin tid, lige ud ad landevejen i en praktisk

disponering af rum og forbindelseslinjer, der er så regulær fra første

skitse, at funktionsskemaet lægger det tankemæssige fundament for

bygningens illustre overtoner.

Rådhushallen er en usædvanlig blanding af det indvendige af et palads, og en plads mel­

lem palæer med buegange og altaner.

70