Previous Page  65 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 221 Next Page
Page Background

Ser man rummet som en plads, er balkonerne på første sal og bue­

gangene på anden at aflæse som altaner eller balkoner i de omgi­

vende tilknappede bygninger. Skifter man optik og leger, at man

befinder sig i en fornem palægård, forekommer det omvendt under­

ligt, at buegangene ikke danner loggiaer rundt i stueetagen.

Der er med andre ord tale om en meget fri historistisk fortolk­

ning eller sammenstilling af de forbilleder, der måtte ligge til grund

for hallens udformning.

Martin Nyrop foretog som nævnt en europæisk dannelsesrejse i

starten af 1880'erne og besøgte herunder en række italienske byer.

Når det gælder inspirationen til buer og balkoner i den indvendige

hal, nævner han selv Theoderiks Palads, Ravenna, og St. Zeno i

Verona. Men også Firenzes paladser optræder i skitsebøgerne fra

den lange arkitektoniske tour de force.

I sin store bog om Københavns Raadhus bemærker Francis

Beckett i 1908 Nyrops anvendelse af kridt-og kalksten som mar­

kante striber mellem de lyse- og mørkerøde teglstenslag. Beckett

opfatter det som en bestræbelse på at blødgøre væggens karakter i

rummet.

Ovenlyset i Rådhushallen siler, skriver han, lysegrønt filtreret

gennem to lag glas ned på de bærende vægge. Ud over praktisk

dagsbelysning bliver resultatet, kunne man også sige, en slags

undersøisk Atlantis, lyslevende midt i Kongens nye og moderne

København.

Lyset som naturkraft er moderne motiv i samtidens symbolisti­

ske billedkunst, både som mystisk og som hygiejnisk kraft. Som når

billedhuggeren Rudolf Tegner i sin kolossale hyldest til lægen Niels

Finsen, 1905, lader sin store figurgruppe »Mod Lyset« dreje opad

og bade sig i helsebringende stråler.

På et uoverdækket bytorv er det tårne og kirkekupler, der i al

slags vejr trækker forbindelsen fra det dagligdags til det helligdags,

fra jordeliv til himmelsk fryd. Men i det overdækkede rum, Råd­

hushallen fra o. 1900, kan det indrammede ovenlys aflæses som

besværgende anråbelse af højere kraft.

Bagbygningens panoptikonrum har også moderne glastag over det vikingeagtige Valhalla.

67