61 / 221
LASTAGE var ikke et ukendt fænomen, da Nyrop plan
lagde Rådhuset, men også i København var det dog nyt og
moderne at hente indendørs lys ned direkte fra himlen,
sådan som det sker i Rådhushallen.
I Zoologisk Museum, 1863-69, brugte arkitekten Chr. Hansen
glastag over midtersalens store dyreskeletter. Han havde lige fær
diggjort Kommunehospitalet, som har varme og ventilation ind
bygget i støbejernsknoglerne. Andre lokale eksempler var den
overdækkede gård i Hotel d’ Angleterre på Kgs. Nytorv, Botanisk
Haves store glasvæksthus fra 1874 og Industriforeningens udstil
lingshal ved Tivoli fra 1872.
Glyptotekets palmehave opføres nogenlunde samtidig med Køb
enhavns Rådhus, men Magasin du Nord på Kgs. Nytorv fik glas
tag over salgshallen allerede i 1893. Arkitekten hed Albert Jensen
og havde været medansvarlig for ovenlystaget på Charlottenborg
Udstillingsbygning allerede ti år før.
Ligesom i udlandet er det altså udstillinger og stormagasiner, der
er først med glasoverdækningerne. Skarpt forfulgt af jernbanestatio
nernes praktiske perrontage. Men i Nyrops københavnske Rådhus
drejer det sig om at overdække et stort repræsentativt rum.
Rådhushallens glasoverdækning har større frit spænd end nogen af
de nævnte københavnske eksempler. Martin Nyrop sad på arkitekten
V. Dahlerups tegnstue, da Hotel d’Angleterre fik sit ovenlys o. 1875.
Og uden om Gasbeholderen på Østre Gasværk tegnede Nyrop
allerede inden sin store udenlandsrejse, 1881-83, den monumenta
le murstenskappe, men først efter at den indvendige ståloverdæk
ning var projekteret.
63