82 / 221
VORE DAMER
a n s a t på Rådhu s e t
Som vor overskrift lyder
,
skal den under ét omfatte alle de damer, der har fået foden indenfor
i vort store nye Rådhus, enten det nu er for at klatre højt op ad embedstigen eller det er med
mindre ærgerrige mål, men dog i håb om fast ansættelse og pension, hvis ikke livet giver dem
andre chancer.
Går man rundt i Rådhusets lange lyse og smukke gange med dør ved dør, får man et ind
tryk af, hvor vældig og mangfoldig en organisme Københavns Kommunes administration er,
hvori Rådhuset er det store knudepunkt, hvor trådene fra alle Kommunens institutioner,
hospitaler, skoler , børnehjem, gamlehjem, fattigvæsen og meget andet løber sammen. Rådhuset
er som en mægtig bikube, hvor kontor ligger ved kontor i mange etager bygningen igennem og
hvortil der hver dag strømmer hundreder a f mennesker for at gøre dagens arbejde.
(...)
Går man en sommerdag gennem Rådhushaven, møder man ofte en rad a f unge, fornøjede
barhovede damer med deres frokostpakker; det er unge piger fra Rådhuset, der indtager frokosten
i det frie. Og det bliver de ved med til langt hen i efteråret, når vejret blot er godt og der er
lidt sol på himlen.
Men også inden døre kan Rådhusets arbejdende mænd og kvinder indtage deres frokost
under hyggelige forhold i Rådhusets restaurant nede i kælderen. Imidlertid er lønningerne jo
ikke så svimlende, at de unge damer hver dag kan gå ned og spise varm mad eller drikke
kaffe, men må leve på den medbragte frokostpakke, som de så må fortære på deres respektive
kontorer, når det erfor koldt at gå udendørs; thi Rådhuset kan ikke også levere særlige frokost
stuer til de ansatte mennesker; det ville tage for megen plads. Og plads er der ikke noget til
overs a f i det store hus, så stærkt som byen og den kommunale organisation vokser og kræver
mere og mere rum.
(...)
I det store ekspeditionskontor bærer en ung dame den dragt, det tækkelige kontorovertræk,
som Rådhusforvalter Nyrop-Larsen helst ville se damerne klædt i. Imidlertid vinder
Rådhusforvalterens ønske ikke absolut anklang, ikke engang på hans egne kontorer, og de
unge damer få r jo nok lov stadig at klæde sig moderne og efter deres smag, hvad der jo sætter
en hel anden kulør på ensemblet.
Fornøjeligt og broget virker damerne mellem mændenes mørke silhouetter, og samarbejdet
mellem mænd og kvinder går tvangfrit og elskværdigt.
(...)
Der er ingen tvivl om, at dette samarbejde virker anspændende, især når de to køn arbejder
på ens vilkår. Og der er en gradsforskel i tonen og velværet på private og offentlige kontorer
- der er ligesom en mere tryg og tilfreds stemning over de sidste og da navnlig i vanskelige
tider som vore.
Selv om lønnen går ned ved dyrtidstillæggets svinden, ved enhver dog hvor meget det kan
gå ned og ser sin fremtid rolig i møde, mens der i masser a f private virksomheder hænger opsigel
ser, lønnedsættelser og forlængelse a f arbejdstiden som trusler over hovedet i disse arbejdsløs
hedstider.
(fra: fjortendags-bladet Vore Damer,
2. nov. 1922, sign.
V.Sv.-P.)
84