269 / 388
fom Sar tøjt f»ab ber* 'et f^rebet offentlig t
benne
0 4
$, jujtfunbe billige bette ^oretagenbe#
og fattes i ben famme $lffect, fom uDforbre*
bes til at paatage ftg fqi>;me. -Det er ^ant^e
naturligt, at ben, ber iffeliqefom jeg fa r feet
bi)Je gorurettelfer, ført be gontcmnebeø^la«
ger, feet beUlt)ffer, ber vare uunDgartelige$øU
gerferaffor be gamle §©rarmcbe, funbe fcettc
6
i Den ntbfiRre $eeDe, ber tilff^nbcbe mig at
paatale be ØenDtges ©ag; og liqcfaa natur#
ligt er Det tidige, at iffun ben funDe føle til
billig Jpavme, t'er liqefom jeg betragtebe »neb
fHluorltgf eb, at ben, fom ffulbe Ⱦre De
2
(rme$
Q
5
e(h)ttcr og (Snfers gorfuar, »ar jnft bere$
goturerter,
og rotøbrugbe Den
SOtynbig#
fceD til Dereø garttcsrmelfe, fom fam »ar an*
betroet til DrreS g-orfoar og Omforg, for at
forøge fin OBerDaaDiqfeb meb De
2
kmeø $or*
ttøbenf eber.
Sftan befage fun at følge mig
nieD Opmcerffomfeb/ for at fee øanbfebett
f er:ifi Det føfgenbe*
9
ftan fan nof tætife, at
jeg iffe af
funbe paatage mig fTtgt ^Krbei?
t)e; Da jeg et? funbe Ⱦre uuibenbe om be
53
anfTe!k)f eDer, Der »ilbe møDe; men Det bles
tniq nu en DiøbttenDigfeb, en ^Pligt, fom jej
if Pe funDe unDflaac mig for, ba jeg længe f a»De
ever» t)et De mange UorDcner, unDer fttilfeetj
«llene be fattige paa J^ofpitalet meget maatte
I©