271 / 388
12
ffebfe maa Mitte fienbt for øanbfteb, Diefog
53
ilføl>eb' a(tit> maa &liue anfieet for (jvab bet
i fu) felv ct*, og at ben gobe *$enftgt albrig
Fan forfcgleø, enten man bruget' tifflræffelige
tDiiblec .eller iffe, enten man gager frem paa ten
eene etter anb<n Sftaabe, ben maa labc figbes
fcre informeve i (E'tfaren^ebens ©fefe; tfn
- tingenes ubttortcs
5
lnfedfe er ujlfijlbig nof
at fee til for Det ffygtige^gefaft; men@t)net
fcebrager,
i $tilib til <Pu
6
licums
3
tetfinDig(>eb forffare ben
9
>fan, efter {yvilfen
fe#
fanbfebe.
$Jtan qiør mig fanbcliq Uret, naar man
antager, fom en afgiort Ø ag , at jég fa r
Janblct af perfonftg J£>ab tmob
3
nfp*cfeut*en,
af $lomnb eller ^Jltsunbelfe; ingen uben ben,
fom er inbtagen af vrange SDtøningcr ommig
effer (jar labet ftg forlebe veb faljfe O^gtcr, eller
£ar fceregne Slarfager bertil, fan tillægge mig
[
f)?aon af %igiuer, ber £anbler af ^*gennt)t«
U ,
$loinb eller SDlisunbelfe, ba jeg albrig l^ar
favt v^?nft)n til egen $otbeel, men meget mere
faae forub “tab af famme.
^avbe jeg nogen*
ftnbe føgt at giore mig ^nfpecieuren til SStt,
og
b
uent mig af ben ^mibff’ab jeg §attbe
om fans flette .^anblemaabe, for at fremme
mine egne ^jmftgter, var bet en ganffe anben
ø aø . S?ien jeg
m
paajlaae, at naar man
meb