![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0125.jpg)
119
Om en Reform af Talordene
støttende sig til
den ved Krone-Systemet indførte Tideling.
Den ved Kronesystemet i saa høj
Grad nødvendiggjorte Beform i Talbe
nævnelserne, saaledes sotn den til Dato
har udviklet sig og er fastslaaet i flere
Blade, bl. A. med stor Dygtighed og Kon
sekvens i Nationaltidende, er hidtil bleven
staaende ved f ølgende Forandringer: 20 er blevet til
toti*), 30 til treti, o. s. fr . firti, femti, sexti, syvti, otti,
niti, ogfo r ret at indprente Nationen disse Benævnelser
anvender man i nogle Blade ikke mere Taltegnene, men
skriver dem helst med Bogstaver. En toogtyveaarig (22-
aarig) Yngling hedder nuomstunder en totitoaarig Yng
ling; Krigen i otte og fyrre hedder Krigen i firti
otte; man gaar i sit toti tredie, treti andet Aar o, s. v.
Dette er nu altsammen meget skjønt, skandinavisk,
patriotisk, men det forekommer os, at man ikke burde
indskrænke sig til disse fa a Forandringer, der kun
omfatte enkelte Tal, navnlig Tierne. Thi vel har
man jo Fornøjelsen a f Beformen hyppigere end ved
hvert tiende Tal, idet Tierne altid maa tages paa
Slæbetov, naar man skal udtrykke Tal, der ligge
imellem to paafølgende hele Tiere, f E x . ved at tælle
fra toti til treti kommer man jo til at nævne det yn
dige Ord „toti11 hele ti Gange. Men Forandringen er
dog endnu hun partiel. Hvorfor ikke slaa Allarm
over hele Linien og lade Decimalsystemet afløse de
gammeldags kjedelige Tal med strængeste Konsekvens ?
Hvorfor skulle vi sige H u n d r e d e ? Titalsystemet
er jo slet ikke udtrykt i dette Ord, der gaar op i en
saa graa Oldtid, at man ikke uden at tage sin Til
flugt til Svend Grundtvig eller Worsaae formaar at
eftervise dets Oprindelse. Hvorfor ikke sige T i t i?
Ja , seffjéL Ordet ti har egenlig en utilladelig urgam
mel Klang; naar man forandrede det til e n t i , blev
Slægtskabet'■> med toti, treti o. s. v. umiskjendeligt.
Tallene ffa én til ni synes ligeledes at være modne til A f
løsning a f andre, der passe bedre ind i Titalsystemet;
da det er vanskeligt at finde paa helt nye Ord, kom
mer man imidlertid til at vælge en anden Methode
*) Udtales: Toddy.
end den fuldstændige Omdannelse, og det forekommer
os da, at, naar man i Stedet fo r N u l sagde N u l t i
—
hvorved detteTal
(eller rettere Ikke-Tal)
jo ogsaa
vilde komme med i Titalsbroderskabet
— ,
kunde man
hænge denne Kappe om alle Tallene fra 1 til 9, lige
som man nu bruger loti, treti o. s. v. til Tallene fr a
2 1 til 29, 3 1 til 39 o. s. v.
Saafremt dette Forslag maatte finde et æret
Publikums Bifald, vilde altsaa Tallene fremtidig blive
at benævne som følger:
I. G r u n d t a l l e n e .
0 Nulti
o. s. v. in dtil
o. s. v.
1 Nultién
100, der blev til
1000 E n ti-
2 Nultito
E ntienti
nulticntienti
3 Nultitre
101 Entientinultién
2000 Nulti-
4 Nultifire
102 Entientinultito
toentinul-
o. s. v. til
o. s. v.
tientienti
10, der blev til
110 Entientientinulti
o.
s.
v.
Entinulti,
111 Entientientinultién
lOOOO E nti-
11 E ntim dtien
o. s. v.
nultientinul-
12 Entinultito
190 E ntientinitinulti
tientienti
o. s. v. til
199 Entientinitinultini
lOOOOOEnti-
20 Totinulti
200 Nultitoentienti
entientinul-
21 Totinultién
300 Nultitreentienti
tientienti
En M illion
—
Entientientientim dtientienti o. s. v.
1
,735,282, l æs : ' Entientientientinultientienti nultisyv en-
tientitretinultifem entinultientienti nultitoentientiottinultito.
II.
O r d e n s t a l l e n e .
dannes simpelthen a f Grundtallene ved at tilfø ie E ndel
sen
«fe»,
f. E x
,
den 1ste, læs : den Nultiente
den 2den —
Nultitote
den 3die
—
Nultitrete
den 4de
—
Nultiftrte
D en ældre med
»fe«
den 36te, læs: denTretinultisexte'
den 48de
—
F irtinultiottete
,
den 247de
—
Nultitoentienti-
r
firtinultisyvte.
sideordnede Endelse
•
ende
«
f o r
Ordenstallene ophæves, og man bliver tillige f r i f o r saa-
danne Latterligheder som f ø r s t e , a n d e n
,
t r e d i e ,
f j e r d e , s j e t t e . H vad skal man med mer end én
Maade at danne disse Tal pa a ?
Vi tillade os ærbødigst at henstille dette Forslag
til en kommende æret Stockholmerkongres og tvivle
ikke paa, at det vil blive modtaget med megen Paa-
skjømelse a f N a t i o n a l t i d e n d e , de kjøbenhavnske
Skoler (særlig Pigeskolerne) og hele det sprogreform-
elskende danske Folk.
Ærbødigst
O l a f T h o r g r i m H a n s e n ,
Timelærer i Dansk i
Frøken Beformatrice Jensens Pigeskole.
Det hemmelighedsfulde Mode.
(B allade.)
D e slette Gasblus rædsomt lyste
Trindt om Hr. E h ie r s ’ Hvilested;
Paa Gammeltorv hver Vandrer gyste
Og iled hjem med snelle Fjed.
Fælt tuded’ gjennem Natten Uglen,
Som Raadhustaget laante Skjul;
Dét tænkte, stolt af Visdomsfuglen:
•Det smager altid lidt af Fugl!»
Da vandred’ lenlig gjennem Feret
En Klynge hid med sagte Fjed,
Med Kappekraven op om Oret
Og Hatten dybt i Panden ned.
Snart hele Klyngen sad derinde
I Raadhussalens skumle Bo,
Som om de vented’ her at finde
Den allerbedste Nattero.
Det var de vise Fædres Skare,
Der en Adresse vedtog, som
Dem kunde bringe Død og Fare,
Hvis den til Verdens Kundskab kom.
I Len til Ruslands Kejserinde
Vor K ay s er en Adresse skrev,
Hvor Stadens Felelser for hende
Og hendes Sag afmalet blev.
De fæle Nihilisters Rænker
Er vidt forgrenet paa vor Jord
Og større, end man mulig tænker,
Naar de gaar ud paa Kejsermord.
I Faareklæder om de rejser
Og stifted’ muligt her Komplot.
„Wo N ihilist, da hat der K a y se r
Sein Becht verloren,“
véd de godt.
— Men da de vise Fædre Værket
Fik fuldbragt, drog de hver til sit;
Og heldigvis de ikke mærked’
Selv mindste Spor af Dynamit.
Igjennem Nattens f arer skumle
Enhver fik reddet sin Person,
— Kun hørtes her Karosser rumle,
Som bragte dem ren Ovation.