146 / 425
138
Evropæisk Ligefrem hed.
folkelige Konning,
Som over B o g ø s Land
Med Herlighed og Magt og Visdom raader,
Hvis Ord er sødt som Honning
Og klart som Mælkevand,
Og hvormed Folk han rundelig benaader,
Hin Drot man ret tør kalde
En fuldtro Folkeven,
Thi skjønt som enevældig han sig skriver
Selvhersker over alle
Indfødte Venstremænd,
Paa Kronens Forret villig ned han river.
Som ægte Radikal i
Vort Folketing man saa
Ham sætte gammel Skik og Brug til Side,
Det lille Ord «højsalig»
Paa Hjerte tungt ham laa,
Siigt Hofsprog har han aldrig kunnet lide.
Det har ham tidt generet,
At Titler man og Rang
Indsmugle vil endog i Dødens Rige;
Naar først man er kreperet
Og gaaet Kjødets Gang,
Er alle — selv hans «Undersaatter» — lige.
Derfor han tog til Orde
I Tinget, uden Skræk;
— Skjønt
K
rabbe
jævnlig ham despotisk afbrød,
Han sa’e: En Dronning burde
Dog helst, naar hun er væk.
Beskedent nøjes med at være «afdød».
Det volder bitter Kval i
Hans Bryst, at man formaar
Slig uretfærdig Forskjel ej at fælde:
Hun kaldes skal «højsalig»,
Mens Venstremænd opnaar
KunRang af «salig»,
hvad
man
saa med SCHELDE.
Og )^dennere krænker
Det ham som Fremskridtsmand
Og «evropæisk» Visdoms Indehaver,
At endnu somme tænker,
Man i de dødes Land
Er andet end et blot og bart Kadaver.
Dog skjønt fra sligt et skimlet
Begreb om Gravens Ro
Han, trods sin gode Villie, ikke drog os,
Bli’er han, naar han er himlet,
Højsalig ved sin Tro,
Det tør hans
E
edv
ARD
sværge
paa
ved Lo g o s .
Skjønt
K on c er ter .
Hovedstadens Publikum vel turde være
overmæt af den sidste Tids mangfoldige Koncerter og
være tilbøjelig til at blæse alle Koncertgivere et Stykke,
tillader vi os dog herved at henlede vore musikelskende
Læseres Opmærksomhed paa nedenstaaende private
Koncerter, som ikke ville blive offenliggjorte paa andre
Steder, hvorfor vi meddeler et Uddrag af de respektive
Programmer,
Redaktør L a r s e n s A f s k e d s k o n c e r t for ordi
nære Abonnenter afholdes paa L a r s e n s P l a d s , Ind
gang til Venstre.
1.
Morgenblåtter,
langsom Vals.
2. »Saa Farvel, Da gode gamle B jen J
Dig jeg vier mit Suk og min Sang.
*j Hr . Hø r up .
8. Finale af » K o n c e r t e r f o r R e j s e n d e «, fore
drages af K o n c e r t g i v e r e n .
4.
»Fader Berg i hornet siøter
,« laugelandsk
Folkemelodi, foredrages af Hr. Ee d .
B r a n d e s .
5. Scene af „
StegeJcjælderen
“ (Brandessveudens
Afskedssang):
»Fanden mere
Redigere
Blad!
Ikke for
min
Ded
Laer jeg mig traktere
Nok en Gang med Vand og Brod!«
med tilkomponeret Kadence af L a r s e n , ud
føres af K o n c e r t g i v e r e o .
6. »Vi staa, ene tilbage,« Trio, udføres af de Hrh
B e r g , B r a n d e s & H ø r u p .
Politidirektør C r o n e giver med allerhøjeste Til
ladelse en K i r k e - K o n c e r t
i
R o s k i l d e D o m
k i r k e .
1Romance med
1. »Læg Dig kun ned og sov kun trygt* pkli&at
c
v »V *
A
poredrages af
bom N
attevagt jeg
hos
Dig
stander,
' j x o n c e r t g i -
J
ver en.
2.
Marche jnnebre
, stort Bravournummer under
Anførsel af Inspektør C l a u s e n .