154 / 425
146
I A f s k e d s s tu n d e n .
, 4 å i .
^ ^
'
¿^¿.ed Kummer uden Lige
Det Budskab spørges vidt omkring,
At i de Dødes Rige
Nedsank vort F o l k e t i n g .
Dets Liv var som en Gaade,
Der Tinget selv paa Sinde laa,
Nu fik det paa en Maade
O p l ø s n i n g e n derpaa.
Hvad har man ej oplevet
Med Tinget, som vi saa blev kvit?
Hvor har det ikke drevet
Med Alt det grumme vidt?
Med Landets Tarv for Øje
Det stedse til sit Arbejd gik,
Og til dets Værn en Bø j e
Til sidst det færdig fik.
Dets Følelser var brændende
For Vælgerfolk, som Hunger led!
Det lærte Emb e d smænd e n e
Totalafholdenhed.
Let færdigt fik det kaldt, hvad
Selv Englands Underhus fandt svært
Det sværge vi ved Alt, hvad
Os helligt er og kjært!
— Fred være med dit Minde!
Hvad godt du virked’ for vort Land,
Vil aldrig nogen Sinde
Forgaa for Tidens Tand.
Vel faar den søndergnavet
Alt skjønt og stort, som Verden saa;
Men det, man aldrig laved’,
Det la er nok Tiden staa!
>
®®•
^■¡ydt igjennem Tingets høje Sale
Lød et Rædselsbud:
«Tag jert Tøj, I Pokkers Radikale!
Her. skal luftes ud!
Moderate! letter eders Anker!
Endt er Tingets Færd.
Nu der ikke fler Diæter vanker
For det første heri
Venstremænd! Rejs nu med jer Familie-
Tvist i Landet rundt!
Her I manglet Evne eller Villie
Har til anden Dont!»
Tungt det er i Lommen sligt at stikke!
CHRESTENS Harm er stor;
Thi han denne Gang fik heller ikke
Sagt sit «sidste Ord».
Derfor han i Huj og Hast har lavet
Sig et «Mani fest»
Og sat sig og det i „
Morgengnavet“
Paa den høje Hest.
Atter skal syvhundred’ Mil han drage
I sit Ansigts Sved.
Om han vender «fyrchterlig» tilbage,
Pokker selv ej véd.
Thi for ham vil Kampen sikkert være fuld
Nok af Argelist
Selv om
S
ch eld e
ej
bli’er fuld saa pærefuld
Som i K o l d i n g sidst.
Cirkus Wulff.
Med allerhøjeste Tilladelse
og
begge Tingenes allernaadigste
Samtykke
afholder
Redaktør W u l f f
efteT Selskabets
Oplosning et stort V æ d d e l ø b paa K r i s t i a n s b o r g S l o t s p o l i t i s k e
R id e b a n e , ved
hvilken
Lejlighed
Hr. Wu l f f paa en Gang vil fremføre alle vore indfødte Arabere af
den paa Slottet opforede
kostbare Samling. Dette Nummer kaldes « p o l i t i s k e P o r t r æ t t er-- og udføres, medens
Redaktøren ganske rolig