Previous Page  170 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 425 Next Page
Page Background

1 6 2

En b lo d ig U re t.

33

®'

'

“'

' '

>^or Embedsstand i Grunden noget Rak er;

Men H

ø

RUP staar uplettet som en vakker

Repræsentant for Venstres ædle Graccher

Og giver den sit Skudsmaal — jo, jeg takker!

Mod ham er T

auber

selv en daarlig Makker.

Han aldrig med den Tanke sig forsoner

At give Embedsmænd med Børn og Koner

Mer Løn end fem og tyve hundred’ Kroner;

Sligt som «en b l od i g Uret » han betoner,

Thi hvorfor skal de leve som Baroner?

«Oplyste Vælgerfolk! Du kan ej staa dig ved,

At disse leve skal i Overdaadighed,

Thi saa forfalder de til Egenraadighed!

Nej, du er bedst tjent med en Middelmaadighed,

Som, hvad vi byder ham, vil ta’e med Graadighed!

Nej, fra en saadans Hus man ej vil spørge Nød;

Om deres Søgning ingen Sinde B

ørre

nød

Saa har de dog til daglig Brug det tørre Brød

Og hvad skal slige Karle vel med større Brød

Selv TAUBER maa jo nøjes tidt med Smørrebrød !

Og kniber det saa meget med hans Næring,

Kan han jo bare afgi'e den Erklæring,

At han er Venstremand og Grundlovsværing,

Saa faar han Folkegaver til Foræring,

Ja, kan Diæter faa, samt fri Fortæring.

Naar blot han under Venstres Flag vil fægte,

Behøver han af Hunger ej at smægte ;

Revisorpostej, Rigsretsduer stegte,

Svovlsure Tillidshverv, aldeles ægte,

Han faar, — det vil A

lberti

knap benægte!

Og kan han kildre folkelige Ganer

Med Talemaader, værdig en Spartaner,

Om Højres altfor flotte Levevaner,

Mens til Mistænksomhed han Folk formaner,

Bli’er brandforsikret selv hans Kurtisaner.

Derfor med «blodig Uret» den sig pletter,

Som Embedsstandens tunge Vilkaar letter;

Saa nytter det jo ej, vi for den sætter

Bemeldte Lokkemad, som Venstre mætter,

Og som Partiets mest «mora l s ke Ret » er!

I Dobbel

^Kunstudstillingen paa Qharlottenborg

anmeldt a f

M t o t f j e r B r a k v a n d ,

forhenværende Malersvend, nuværende Blæksprutte

.

-vvG,©*»-

T i l l æ g e t .

C a r l A n d e r s e n .

N r. 3 4 0 . L a d D ig b l o t i k k e f o r s t y r r e ! Jeg

3yne3. jeg skulde kjende den lille fø re Herre, og dersom

det er ham, saa ved jeg nok, Kvad det er, han vil bede

Kunstneren om, nemlig om han vil rulle en Tour ud

paa Strandvejen med* ham i hans lille Thespis-Kærre

og drikke en iskold halv Bajer a f Jacobsens ude i

Slottenlund, saa hvis jeg vår Maleren, sagde jeg splitte

mig: Tak O laf! D u kan godt lade spænde fo r Landaueren.

F r u

E l

i

suli

e t

h

J e r i c liu u -H u w n u n n ,

Nr. 363-64-65-66-67. Alle sammen søde Piger med

voldsomt brune Øjne, kulsort"Haar, røde Læber og Til­

bøjelighed til at smelte som Sm ør i Solskin. Men hvad

enten F ru Jerichau kalder dem Zingarella eller Bosetta

eller La Sorrentina, saa "er de ligefuldt a f samme Fa­

milie og har fæ lles Familiebegravelse i

•Illustreret Ti­

dende«,

hvori de hvert Foraar bliver hensatte paa

(2a|tzw*n

coiotiii jZosianuvn, og remonterer igjen ved

Paasketid i brede Ramm er og blomstrende Omgivelser til

Glæde ogGammen fo r gamle Damer og andre barnlige Sjæle.

JTulius JRaulsen.

N r. 375. E n u n g P i g e

»

s i t S o v e v æ r e l s e .

N aada

!

Den Titel er jo meget lovende. Men der har vi

igjen denne blødsødne, vamle, danske Anstændighed! Det

er den bare Blegsot anbragt fo ra n et Spejl i mange flere

[tkikkert.

ftø tijlu h jU llu iø e n p a a Æ ja rlo ttc b o rø

amnetbt af

fflla&é

3

J)orbjørn ©runbtmø-SRabféu

^cijfoleeleb.

£ iitø g c t.

(Sari

SJinberfen.

9tr. 340. Cab 2>ig

B lot i f f e f o r f ø r t e .

3a, ben

Sari Slnberfen Ban Bar ba nu altib boeret et fnilbt .fjobeb til

at labe ©enre-23it(eber

03

bet er en ^jcevtenS^^r^b at fe, at Ban

fan iffe alene fremftiUe bent i gule £)m-©lag beb

3

ule»j£iber,

Bbor be tre faa bejlige at Icefe i for be unge 3)an?-Sbinber i

$jBrcefte-@aarben til £Bee=9Sanbet, men fan ogfaa Jcpfte bern i

garbe paa fiærrcbet, faa ben Sari

2

Inberfen er ba rigtig nof en

Sufinb »Sunftner, men jeg fgneg nu nof, BanS ©enre-Siflebet

beb 3uie-2nben er mere rorenbe eitb længere Beit paa Slaret.

g ru ©lifabetlj 3enfrtt>:S?omnanb.

363-64-65-66-67. 9iej be Hbinbe-SOienneffcr er ba iffe af ben

rigtige Sort, forbi be ere af ben bcetffeølag? og iffeJpab-grucr meb

©glben-^aarog Sjærminbe-Ojne og giffe-£aler og Betler iffe afgru

3

erifab§ beilige norbiffe gijfer-^iger. ber er ligefom Bete Sjccmpe-

SSifer om liben ©unber, ber gra’b be fatte jaarer alt beb bet

ferffe SSanb at fe tit, og fom § r. ©fbalberup B»tbt fin gnbige

gore»£ce§ning om, at be ere St)3-21!ferne i gamle $anmarf§

og gru 3erifab8 é>fjcer-©ommer-9iat§«3)rømme, men be SSc ljfe

er ©bart«

2

llfer.

3

uliu§ tyouffen.

9ir. 3 7 5. ®n ung $t?ige i fit

Sobe-SSærel)

e. ©ja!

Ipbor bet minber om gru fRigmor efler ben B°ie ^ e

6

e Somftu

3ngeBorg i fit Somfru-iPur, B^or Bun ftaar fom en lide pnbig

©aafe-Urt, ntebenS SWorgen-fiærfen fbibbrcr fin SuBeUøang