![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0168.jpg)
1 6 2
En b lo d ig U re t.
33
®'
'
“'
' '
>^or Embedsstand i Grunden noget Rak er;
Men H
ø
RUP staar uplettet som en vakker
Repræsentant for Venstres ædle Graccher
Og giver den sit Skudsmaal — jo, jeg takker!
Mod ham er T
auber
selv en daarlig Makker.
Han aldrig med den Tanke sig forsoner
At give Embedsmænd med Børn og Koner
Mer Løn end fem og tyve hundred’ Kroner;
Sligt som «en b l od i g Uret » han betoner,
Thi hvorfor skal de leve som Baroner?
«Oplyste Vælgerfolk! Du kan ej staa dig ved,
At disse leve skal i Overdaadighed,
Thi saa forfalder de til Egenraadighed!
Nej, du er bedst tjent med en Middelmaadighed,
Som, hvad vi byder ham, vil ta’e med Graadighed!
Nej, fra en saadans Hus man ej vil spørge Nød;
Om deres Søgning ingen Sinde B
ørre
nød
Saa har de dog til daglig Brug det tørre Brød
Og hvad skal slige Karle vel med større Brød
Selv TAUBER maa jo nøjes tidt med Smørrebrød !
Og kniber det saa meget med hans Næring,
Kan han jo bare afgi'e den Erklæring,
At han er Venstremand og Grundlovsværing,
Saa faar han Folkegaver til Foræring,
Ja, kan Diæter faa, samt fri Fortæring.
Naar blot han under Venstres Flag vil fægte,
Behøver han af Hunger ej at smægte ;
Revisorpostej, Rigsretsduer stegte,
Svovlsure Tillidshverv, aldeles ægte,
Han faar, — det vil A
lberti
knap benægte!
Og kan han kildre folkelige Ganer
Med Talemaader, værdig en Spartaner,
Om Højres altfor flotte Levevaner,
Mens til Mistænksomhed han Folk formaner,
Bli’er brandforsikret selv hans Kurtisaner.
Derfor med «blodig Uret» den sig pletter,
Som Embedsstandens tunge Vilkaar letter;
Saa nytter det jo ej, vi for den sætter
Bemeldte Lokkemad, som Venstre mætter,
Og som Partiets mest «mora l s ke Ret » er!
I Dobbel
^Kunstudstillingen paa Qharlottenborg
anmeldt a f
M t o t f j e r B r a k v a n d ,
forhenværende Malersvend, nuværende Blæksprutte
.
-vvG,©*»-
T i l l æ g e t .
C a r l A n d e r s e n .
N r. 3 4 0 . L a d D ig b l o t i k k e f o r s t y r r e ! Jeg
3yne3. jeg skulde kjende den lille fø re Herre, og dersom
det er ham, saa ved jeg nok, Kvad det er, han vil bede
Kunstneren om, nemlig om han vil rulle en Tour ud
paa Strandvejen med* ham i hans lille Thespis-Kærre
og drikke en iskold halv Bajer a f Jacobsens ude i
Slottenlund, saa hvis jeg vår Maleren, sagde jeg splitte
mig: Tak O laf! D u kan godt lade spænde fo r Landaueren.
F r u
E l
i
suli
e t
h
J e r i c liu u -H u w n u n n ,
Nr. 363-64-65-66-67. Alle sammen søde Piger med
voldsomt brune Øjne, kulsort"Haar, røde Læber og Til
bøjelighed til at smelte som Sm ør i Solskin. Men hvad
enten F ru Jerichau kalder dem Zingarella eller Bosetta
eller La Sorrentina, saa "er de ligefuldt a f samme Fa
milie og har fæ lles Familiebegravelse i
•Illustreret Ti
dende«,
hvori de hvert Foraar bliver hensatte paa
(2a|tzw*n
coiotiii jZosianuvn, og remonterer igjen ved
Paasketid i brede Ramm er og blomstrende Omgivelser til
Glæde ogGammen fo r gamle Damer og andre barnlige Sjæle.
JTulius JRaulsen.
N r. 375. E n u n g P i g e
»
s i t S o v e v æ r e l s e .
N aada
!
Den Titel er jo meget lovende. Men der har vi
igjen denne blødsødne, vamle, danske Anstændighed! Det
er den bare Blegsot anbragt fo ra n et Spejl i mange flere
[tkikkert.
ftø tijlu h jU llu iø e n p a a Æ ja rlo ttc b o rø
amnetbt af
fflla&é
3
J)orbjørn ©runbtmø-SRabféu
^cijfoleeleb.
£ iitø g c t.
(Sari
SJinberfen.
9tr. 340. Cab 2>ig
B lot i f f e f o r f ø r t e .
3a, ben
Sari Slnberfen Ban Bar ba nu altib boeret et fnilbt .fjobeb til
at labe ©enre-23it(eber
03
bet er en ^jcevtenS^^r^b at fe, at Ban
fan iffe alene fremftiUe bent i gule £)m-©lag beb
3
ule»j£iber,
Bbor be tre faa bejlige at Icefe i for be unge 3)an?-Sbinber i
$jBrcefte-@aarben til £Bee=9Sanbet, men fan ogfaa Jcpfte bern i
garbe paa fiærrcbet, faa ben Sari
2
Inberfen er ba rigtig nof en
Sufinb »Sunftner, men jeg fgneg nu nof, BanS ©enre-Siflebet
beb 3uie-2nben er mere rorenbe eitb længere Beit paa Slaret.
g ru ©lifabetlj 3enfrtt>:S?omnanb.
363-64-65-66-67. 9iej be Hbinbe-SOienneffcr er ba iffe af ben
rigtige Sort, forbi be ere af ben bcetffeølag? og iffeJpab-grucr meb
©glben-^aarog Sjærminbe-Ojne og giffe-£aler og Betler iffe afgru
3
erifab§ beilige norbiffe gijfer-^iger. ber er ligefom Bete Sjccmpe-
SSifer om liben ©unber, ber gra’b be fatte jaarer alt beb bet
ferffe SSanb at fe tit, og fom § r. ©fbalberup B»tbt fin gnbige
gore»£ce§ning om, at be ere St)3-21!ferne i gamle $anmarf§
og gru 3erifab8 é>fjcer-©ommer-9iat§«3)rømme, men be SSc ljfe
er ©bart«
2
llfer.
3
uliu§ tyouffen.
9ir. 3 7 5. ®n ung $t?ige i fit
Sobe-SSærel)
e. ©ja!
Ipbor bet minber om gru fRigmor efler ben B°ie ^ e
6
e Somftu
3ngeBorg i fit Somfru-iPur, B^or Bun ftaar fom en lide pnbig
©aafe-Urt, ntebenS SWorgen-fiærfen fbibbrcr fin SuBeUøang