S_Punch_1881

186 / 425

178
Fusion eller Konfusion.
Oaafremt man da kan tro paa Morgengnavet,
Saa nærmer sig et højtidsfuldt Moment:
«Familietvisten» Venstre har belavet
Sig paa ved Overenskomst at faa end t;
I Jorden bliver Tomahawken gravet,
Og Fredens Pibe vorder atter tændt;
Og naar man fromt har slukket Tvedragtsflammen,
Slaar Venstre atter sine Pjalter sammen.
Tænk, hvilken Fryd for «den bevidste Magt»,
Om sammes kaame Talsmænd faar i Sinde
A t stande enigt mod den fælles Fjende,
Mod ESTRUP og mod Højres List paa Vagt.
Ja, tænk om lille EEDVARD her vil finde
En ny Udgave af den gamle Pagt,
Saa hele Venstre slaar sig paa hans Ru t li ned
Og svæ r ved Logos der i al Gemytlighed
Da vilde Venstre hæve sig paa ny
Og staa saa fast, at Ingen mer det rokker;
Højt vilde Jublen klinge imod Sky
Til Akkompagnement af K rabbes Klokker,
Naar BojSEN over HØRUPS ædle Lokker
Udspændte sin Familie-Paraply,
Hvor H ørups «grønne» og A lberTis «røde»
Kulør G ert W inther s «brandgult» kom i Møde.
Ja, der bifer Fryd hos hver en udtraadt Tolder
Og hos dé moderate Farisæere
Den Dag, da H øgsbro glad sit Indtog holder
Hos de « u g u d e lig e » Evropæere,
Og hvor ej mer det B erntsen Kvalme volder
A t skulle søbe Kaal med B ergs Hebræere,
Men hvor HIN L edre Berg om Halsen falder
Og ikke mer hans Standpunkt « sm u d s ig t» kalder.
Ja, kan man tro paa Morgengnavets Ord,
Vil Venstre slutte sin Familiefejde:
D et trækker op til fælles Samarbejde
I «det forenedes» udtraadte Spor.
A t Venstrefolkets Glæde bliver stor
Her over, bør man ikke det bebrejde;
A f sligt et fælles Samarbejd’ det høster
Den Lærdom dog, at fælles Vandgang trøster.
Fra Byraadsmødeti X-too*-». xx i .
1 Byraadets Gaarsniede for­
handledes den ved sidste By-
raadsvalg stedfundne Agitation.
B o rg em e steren vidste godt, at
det var en yderst delikat Sag,
der stod paa Dagsordenen. Han
skulde ikke nævne den Mand,
der for at blive valgt til By
raadet ikke havde undset sig for
at bruge Midler, paa hvilke man
hidtil trode, at kun Kammerraad Geidmand havde Mo­
nopol. Om denne var det jo vitterligt, at haa Aar for
Aar drev en omfattende Agitation for atter at komme til
at indtage den Plads i Raadet, som han én Gang havde
beklædt. Kammerraaden var en meget godgjeiende Mand,
der anvendte sine Penge Hied Om sigt; hau gav ikke ved
Derene, og han lod ikke sit Hjærte løbe at med sig i det
daglige L iv ; men man saa tit i Byens Avig, at han havde
børtgivet betydelige Summer i forskjellige øjemed. Dog
gavhan ogsaa Megetbort under Haanden; og navnlig
var det et- ret mærkeligt Faktum, at hans Godgjorenbed
kulminerede ved Byraadsvalgenes Tid (Latter). Mod dette
kunde der i og for sig Intet indvendes; men underligt
var det dog. Det var endvidere bekjendt, at han med
en vis Genialitet benyttede bekjendte Mænds Navne til
Lister, der gik rundt i Husene, og Avertissementer, der
stod i Byens Aviser, og som indeholdt Oplordringer til at
vælge »den*, som det hed, »af Kommunen saa hejt for­
tjente Kammerraad Geidmand* (Latter). Paa aldeles lig­
nende Maade havde omtalte, ubenævnte Byraadsmedlem
ladet agitere for sig Og dette burde paatales, da det
forargede Kommunen, ophidsede Gemytterne og afgav et
slet Exempel for alle gode Medborgere (Bifald).
Materialist S ved sk elsen vidste godt, at det var ham,
der sigtedes til, og han havde i Virkeligheden ogsaa
virket lidt for sit Valg ved at tale med Folk etc. ni. m„
og det var jo altsaa sandt for saa vidt. Men, hvor stod
det skrevet, at man ikke maatte gjore lidt for at blive
valgt? Han lod bare en Liste gaa rundt hos sine Kunder,
og naar de ikke var hjemme, forlangte han ikke, at de
skulde skrive paa, men bad deres Konerom at gjore det,
og det var dér da i Virkelighedeu ikke noget i etc. m. ni.
for saa vidt. Der var kun To, hvis Navae han uden
deres Vidende og Villie havde skrevet paa, men de var
bortrejste med hele Familien, saa det var han jo nødt
til for saa vidt (Latter).
Glarmester Sven d sen mente, at man, hvad enten man
var bortrejst eller ikke, ikke burde skrive noget som helst
uden Ens Vidende og Villie.
Kjobmand S o ren sen havde forleden D ag paa en
Aftentur mellem to Sjovere, der stangede Aal i Melleaaen,
hørt følgende Sam tale: -Hvem stemmer du paa?» — »Paa
Svedskestenen — — »