191 / 425
183
om trent næ sten lié sa a g a m le D a n m a rk i den sen ere T id
bestaaendes n o g en lu n d e fr e d e lie F o rh o ld
,
visen d es ham ,
at h an sæ l v a r bleven in d ra n g s je re t i det dan ske literæ re
M e n a s je ri mæ ejet B u r og cdle m n lie B ek vem lih ejer
saasom D o k to r P e n g e l 8 h esderlie Om tale i Selskabet te
D y ren es B eskyttelse, væ ren des næ st efter de geo grafiske
de a llerm est
tin-fin
i de g a m le g la je K jø v en h a vn . H v o r
over H e n d r i k slo sej tetaals stillen d es dog som Æ n d r in g s
fo r s la g m id ig O ptaelse a f Jø d e r osse i V alh a lla , m en
O d i n a fsla a e n d e s sam m e ville n d e s ik ke hae H e y m a n
in d i A sern e s B o rg erre p ræ sen ta sjo n og væ ren des osse
noet bange a n g a a en d e S æ h rim n erstejen s F o riig e ls e m ed
E e d e v a r d s h vije
Logos,
sa a V elæ rvæ rtih ejen m aa skrive
ned te B e r r e , a l h an m a a sie det til E e d e v a r d i
F o rve jen , at d er er vin ket a f f o r hanses Vedkomm ende,
h va H e n d r i k V æ r j e l a n t og U nnertejnede og je g h aaber
Væ læ rvæ rtihejen mæ vos er en ige om , er et M a rtyriom
te og bør i
Dassavisen
som derhen hørendes m ed fe je
F lom m e-T yb er og B ille je og a lle vi g am le R ep o b lik a n ere
stoler i den og i a lle a n d re H en seen der im m ervæ k p a a
vores store D cgter og P o litik k er og sen der ham en H elsen
f r a hans g am le sjem ytlie, g la je
T y r o l e r - T æ r d ig n an t,
p. t. Valhalla.
Mosaik.
(Efter
Nattonallidenden
)
— Nogle Venner af
H e rm a n B a n g
ville i Lysets Kjælder lade opstille en
Buste af den berømte Mosaikmester i
Tutti-Frutti med Zirater af Forgylder
B ræ k .
— Hvorledes et Drama kan for
vandles til et Proverbe, saa man ved
Privatlorestillingen paa Klampenborg
Theater. Man skulde havt
¿ E ven ty r
p aa F o d re jsen ,
men
det H ele r a r In g en
ting.
Chefen vilde ikke tillade Fore
draget af den nationale Sang:
»Hvor Meyer’n synger
blandt gyldne Dynger.»
*
•
—
Mal-å-propos om
C oquelin-
A lb um m et!
Hr. Ernst Bojesen er
den bedste Kjældermand i hele Vim-
melskaftet. — — Han coquelurer paa
det rette Øjeblik. Nu maa man haabe
at han maa være heldig som sædvan
lig, og om
B c rto n
maa man haabe, at
kan maa være lidet kjønnere end Kauff-
raann.
*
*
*
—
L o d y
og
D a v r a y
ere skjønne
som
de sø n d erjydsk e P ig e r.
*
—
E n
A g(ive
er af en begavet
Raadmand skjænket til Raadhusets
kunstneriske Udsmykning*
*
*
— Apropos om kunstnerisk Ud
smykning! Det kgl. Theaters dito er
begyndt med de tre — Stilladser, der
ere rejste i Loggiaen.
*
*
— I
„ J e a n de F ra n c e “ ,
der skal
aabne Sæsonen, vil Titelrollen afvex-
lende blive spillet af
R ic h a rd K a u f•
m an n
og
H erm a n B a n g ,
efter Instruk
tion af Kammerherre Fallesen.
Billetsjoverkritik.
C Tirsdag Morgen.)
F ø rste.
Sa’ du Noget, Daniel?
A n d en .
Ja, jeg sa’e bare: forstod
du noget af det?
F ø rste.
Arbemirbemarberanrbe.
A n d en .
Nej, hør nu — alvorligt —
F ø rste.
Sirbesarbelirbelarbelurbe.
A n d en .
Hvad skal det sige?
F ø rste.
Det er Kragemaal, Daniel,
og det var det for de fleste, livad de
hørte i Aftes.
A n d en .
Ja, saamænd!
F ø rste.
Ser du, nu skal jeg gi’e
dig et lille Begreb om det Hele.
Ku k k e l i n g , ser du, det er et fransk
Navn, det er noget lignende som
Dimmeling.
A n d en .
N a a !
F ø rste.
Ser du, han spiller jo
Sten Julien og det er noget lignende
som Emil. med den Forskjel, at Emil
kan gaa hjem og ligge sig hos Ambro
sius, for ser du: Emil har det med
Følelse, ligesom unge Brun med Læg
gene — det er forloren Skilpadde, din
gamle Hornkam.
A nd en .
Ja, rnaaske.
F ø rste.
Og saa er der han Adio
Donj ohan, han er noget iignende
som Wulff; Madam P a a s k e , det er
en falmet Pinselillie, men hun har det
tilfælles med Frøken Lærke, at Folk
tror, de har været kjonne i deres
Ungdom, fordi de ikke er det nn.
A nden.
Ja, de tror, at Forgyld
ningen er gaaet af dem.
F ø rste.
Jo, men der har nok aldrig
været nogen. — Saa er der hende
Lotte, hun er li'esom Fru Rosenbaum;
Be r t ang, han er meget pæn, naar
han bare kunde tage Skulderbladet fra
Munden* for han er iige saa vind og
skjæv som en Vindeltrappe, men han
spiller mejet net, ungefæhr li’esom
Eckardt i hans bedste Tid.
A n d en .
Javel.
F ø rste.
Saa er der Davr e, —
det var Skade, der var saa lidt af den
Davre, for den kunde man ikke blive
mæt af — og saa du Ludvi g Aa-
ga a r d med en Rose i Knaphullet?
A n den .
Ligesom Bertaang.
Fø rste.
Javel; han sad i anden
Etage.
A nd en .
Sagde han noget?
F ørste.
Ja han sagde: Baang
Soar Messios!
A n d en .
Og Ri cha r d Kan fman n
sad i forste Parket og saa ud ligesom
et flækket Franskbrod.
Første.
Ja, saa har der jo været
et fint Publikum!