![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0193.jpg)
187
Zoologisk Have
Vor zoologiske Have paa Kristiansborg Slot aabnede
i Aar sin Sommersæson den 27de M a j; og det er en Glæde
at se, hvor uforandret Bestanden er, idet saa godt som
alle Individerne have overstaaet den usædvanlig dreje Vinter
og holdt sig nu i Foraaret, da Dyrenes Optræden paa
Tribunerne i det Frie ofte rummer Farer, der ere afgjørende
for deres Levedygtighed.
I Rovdjrrhuset har den gamle K o n g e t i g e r f ra B o g ø
(M o n ta n u s p æ d a g o g icu s r a d ic a lis )
overvintret godt, og
Familien er i Foraaret bleven forøget med liere Unger,
som vistnok, naar de blive noget mere udviklede og be
gynde at producere sig paa egen Haand, ville bidrage ikke
lidt til det besøgende Publikums Underholdning. 1 Baret
ved Siden af fandtes som sædvanlig den ondskabsfulde
M a n d r i l f r a K j e g e
(H ø ru p is r e v is o r ie u s )
, der igjen
for nylig har givet Publikum en Advarsel om ikke at
komme den for nær, idet den, som Læserne maaske erindre,
pludselig overfaldt flere af Embedsmæudene og forsagte at
flaa dem lige til Skindet.
I Bjørnegraven gjensaa man ligeledes en af Havens
Veteraner, den store N æ s e b j ø r n f r a M i d d e l f a r t
( B a l-
tkasar e x rcv iso ricu s),
der som Kjøbeniiaviiernes specielle
Yndling er bekjendt under Navnet -gam le Nalie». Den
bar flere Gange været stærkt angreben i Vinter, men efter
en besværlig Behandling sidder den nu godt i det, og den
vil vistnok for Fremtiden ikke komme til at suge paa
Labben.
Samm eSteds opholder sig V a s k e b j ø r n e n fra
S l a g e l s e
(T u u b eru s m a n u fa c tu r is ),
som jo har faaet
Navnet efter sin overdrevne Renlighed, saa at den end-
ogsaa vasker de umaadelige Kvantiteter af Fødevarer, den
aluger, hvorfor dens Maaitider altid har et stort Publikum.
Aarhus By havde tilbudt at skjænke Haven til Anbringelse
her en ung B j ø r n e b a k k e , men man mente ikke at kunne
modtage dette Tilbud, da man af tidligere Erfaring kjendte
Slægtens, den bekjendte ikm? Farlighed og Uraedgiørlighed.
Fra Odense var der stillet Haven et Exemplar af det
s t o r e n o r d i s k e P u n g d y r
( M iliim a r is T ietg en ian u s)
i
Udsigt, men dets svækkede Helbred tillod ikke, at det
overførtes til Samlingen. Derimod modtog man fra denne
By en mærkelig Skabning, som man imidlertid ikke rigtig
véd, hvor man skal anbringe, da den hverken synes at
høre til den ene eller den anden Gruppe; efter alle stati
stiske Data er det imidlertid en
P ro fesso r statisticu s,
da
dea har nogle hojst besynderlige F a lb e la d e r.
Haven vil i Aur for første Gang forsøge at opdrætte
en u n g S k o v m a n d
( P h ilip p a s A lum in ice)',
det er dog et
Spørgsruaai, hvor vidt den vil kunne trives i sine nye
Omgivelser, da den skal være noget vanskelig at omgaas.
Det lykkedes saaledes ikke i sin Tid at beholde den ret
længe i Frederiksbergs Kommunalraads zoologiske Have.
Noget lignende gjælder den fra Morgengnavets Have er
hvervede B l æ k s p r u t t e
(Lar& etrim K a stellic u s),
der og-
saa er særdeles vanskelig at faa tæmmet, skjønt den alle
rede har været i Bur.
A f Havens Fuglebestand undrer man sig atter over
den storartede Samling af P a p e g ø j e r af alle Farver,
hvoraf de fleste jo snakke godt efter Munden, omend altid
mere eller mindre uforstaaeligt. Som Gave fra 0 1 e C b ri
s t e n s e n - F a k s e modtog Haven atter i Aar eu S k a l l e
s l u g e r , der er mærkelig ved at kunne sluge og fordøje
alle de Skaller, den faar af de kjøbenhavnske Underofficerer,
uden tilsyneladende at tage Skade deraf. Den j Forvejen
ikke talrige Samling af P r æ s t e k r a v e r , hvilke Fugle som
bekjendt efter Havens tidligere Bestyrer F i s c h e r s Ordre
ikke maa fodres, har derimod iidt et uerstatteligt Tab,
idet det eneste Exemplar af d en s y n g e n d e P r æ s t e k r a v e
(Z a h letn a n d er ca/dator)
er afgaaet ved Doden. Skjent
dens Toner vare mere mærkelige end skjønne, satte de
dog at og til Publikum i godt Humør, og den maatte ab
solut henregnes til vore glade Sangere.
Derimod hilser man med Glæde paa en Del andre
gamle Venner som den brandgule W i n t h e r o d d e r , hvis
uberegnelige Krumspring altid underholder de Udenfor-
staaende; S t r a n d k r a b ben f ra G r e n a a
(P ræ ses abso-
lutus) ,
hvis Ringe-Evne er bekjendt; den lange G i r a f
f r a N æ s t v e d
(L eth e procuratoi'is),
af hvem man jo faar
de kostbareste Sager, og den langørede G r e v e - S t r u d s
f r a L e j r e
(M o d era tm K a th o licu s
) , sotn endnu ikke er
bleven klogere, end at den tror, at man ikke kan opdage
den, naar den stikker Hovedet i en Busk; medens inan
hurtig gaar forbi dea gamle M a l l e f r a S o r ø S o
( A l -
hertus n egativu s),
da den med den forbundne svovlsure
Stank er alt andet end behagelig.
Den store Bestand a f D r ø v t y g g e r e er repræsenteret
i de forskjeliige Udvalg, som kjendes fra tidligere A ar.
Konditoriet i Haven moder iÅ a r med to nye T e r n e r .
Trolddom,
u .
“ ist, hvor R o a r s k i l d e pranger
Med en Saga, rig og stor,
Og hvor nu man Rejer fanger
X den vidtberømte Fjord,
Hvor et opvakt Folkefærd
Nemt kan komme B i s t r u p nær:
Mødtes Tirsdag efter Pintsen
Lærere fra Land og Stad
Til en Diskussion i
•P i'in s e n *,
Og enhver var hjærteglad;
Som en Mag lekilde flod
Talen, vis og honningsød.
Men man undgaar aldrig Farer
Der, hvor Djævlen har sit Spil,
Selv om B j ø r n son ogsaa svarer
For, at Fanden ej er til,
Han med Djævels Vold og Magt
Faar os fælt i Klemme bragt!
Man om Trolddom disputered',
O g et folkekaaret Lam,
H a n s e n , sa'e, at. ofte skeret
E t O¡stykkevej fra ham,
Hvor det med en Karl er hændt,
A t hans Mellemgulv blev vendt.
Og da han var meget troende,
Vendte han sig i sin Nød
Strax til Sognets kloge Kone,
Og sin Gang han ej lortrod.
C yp ria n u s
og den bl aa
Sangbog strax hun op iod siaa.
Stærkt hans Mellemgulv i Spænding
Kom ved Ordets Hørelse,
Omvendt blev det! — «Hvilken Vending
Ved den Slemmes Førelse,«
At hans Kvide blev forbi,
Skete blot ved Trolleri.
F y e n , med Grund i Danmark troner
Du som Hjærtefolkets Ven,
Du har ej blot kloge Koner,
Du har ogsaa gale Mænd,
Hvem i Tinget Plads du gier,
Til dit Bistrup færdigt bli’er.