Previous Page  195 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 195 / 425 Next Page
Page Background

187

Zoologisk Have

Vor zoologiske Have paa Kristiansborg Slot aabnede

i Aar sin Sommersæson den 27de M a j; og det er en Glæde

at se, hvor uforandret Bestanden er, idet saa godt som

alle Individerne have overstaaet den usædvanlig dreje Vinter

og holdt sig nu i Foraaret, da Dyrenes Optræden paa

Tribunerne i det Frie ofte rummer Farer, der ere afgjørende

for deres Levedygtighed.

I Rovdjrrhuset har den gamle K o n g e t i g e r f ra B o g ø

(M o n ta n u s p æ d a g o g icu s r a d ic a lis )

overvintret godt, og

Familien er i Foraaret bleven forøget med liere Unger,

som vistnok, naar de blive noget mere udviklede og be­

gynde at producere sig paa egen Haand, ville bidrage ikke

lidt til det besøgende Publikums Underholdning. 1 Baret

ved Siden af fandtes som sædvanlig den ondskabsfulde

M a n d r i l f r a K j e g e

(H ø ru p is r e v is o r ie u s )

, der igjen

for nylig har givet Publikum en Advarsel om ikke at

komme den for nær, idet den, som Læserne maaske erindre,

pludselig overfaldt flere af Embedsmæudene og forsagte at

flaa dem lige til Skindet.

I Bjørnegraven gjensaa man ligeledes en af Havens

Veteraner, den store N æ s e b j ø r n f r a M i d d e l f a r t

( B a l-

tkasar e x rcv iso ricu s),

der som Kjøbeniiaviiernes specielle

Yndling er bekjendt under Navnet -gam le Nalie». Den

bar flere Gange været stærkt angreben i Vinter, men efter

en besværlig Behandling sidder den nu godt i det, og den

vil vistnok for Fremtiden ikke komme til at suge paa

Labben.

Samm eSteds opholder sig V a s k e b j ø r n e n fra

S l a g e l s e

(T u u b eru s m a n u fa c tu r is ),

som jo har faaet

Navnet efter sin overdrevne Renlighed, saa at den end-

ogsaa vasker de umaadelige Kvantiteter af Fødevarer, den

aluger, hvorfor dens Maaitider altid har et stort Publikum.

Aarhus By havde tilbudt at skjænke Haven til Anbringelse

her en ung B j ø r n e b a k k e , men man mente ikke at kunne

modtage dette Tilbud, da man af tidligere Erfaring kjendte

Slægtens, den bekjendte ikm? Farlighed og Uraedgiørlighed.

Fra Odense var der stillet Haven et Exemplar af det

s t o r e n o r d i s k e P u n g d y r

( M iliim a r is T ietg en ian u s)

i

Udsigt, men dets svækkede Helbred tillod ikke, at det

overførtes til Samlingen. Derimod modtog man fra denne

By en mærkelig Skabning, som man imidlertid ikke rigtig

véd, hvor man skal anbringe, da den hverken synes at

høre til den ene eller den anden Gruppe; efter alle stati­

stiske Data er det imidlertid en

P ro fesso r statisticu s,

da

dea har nogle hojst besynderlige F a lb e la d e r.

Haven vil i Aur for første Gang forsøge at opdrætte

en u n g S k o v m a n d

( P h ilip p a s A lum in ice)',

det er dog et

Spørgsruaai, hvor vidt den vil kunne trives i sine nye

Omgivelser, da den skal være noget vanskelig at omgaas.

Det lykkedes saaledes ikke i sin Tid at beholde den ret

længe i Frederiksbergs Kommunalraads zoologiske Have.

Noget lignende gjælder den fra Morgengnavets Have er­

hvervede B l æ k s p r u t t e

(Lar& etrim K a stellic u s),

der og-

saa er særdeles vanskelig at faa tæmmet, skjønt den alle­

rede har været i Bur.

A f Havens Fuglebestand undrer man sig atter over

den storartede Samling af P a p e g ø j e r af alle Farver,

hvoraf de fleste jo snakke godt efter Munden, omend altid

mere eller mindre uforstaaeligt. Som Gave fra 0 1 e C b ri­

s t e n s e n - F a k s e modtog Haven atter i Aar eu S k a l l e ­

s l u g e r , der er mærkelig ved at kunne sluge og fordøje

alle de Skaller, den faar af de kjøbenhavnske Underofficerer,

uden tilsyneladende at tage Skade deraf. Den j Forvejen

ikke talrige Samling af P r æ s t e k r a v e r , hvilke Fugle som

bekjendt efter Havens tidligere Bestyrer F i s c h e r s Ordre

ikke maa fodres, har derimod iidt et uerstatteligt Tab,

idet det eneste Exemplar af d en s y n g e n d e P r æ s t e k r a v e

(Z a h letn a n d er ca/dator)

er afgaaet ved Doden. Skjent

dens Toner vare mere mærkelige end skjønne, satte de

dog at og til Publikum i godt Humør, og den maatte ab­

solut henregnes til vore glade Sangere.

Derimod hilser man med Glæde paa en Del andre

gamle Venner som den brandgule W i n t h e r o d d e r , hvis

uberegnelige Krumspring altid underholder de Udenfor-

staaende; S t r a n d k r a b ben f ra G r e n a a

(P ræ ses abso-

lutus) ,

hvis Ringe-Evne er bekjendt; den lange G i r a f

f r a N æ s t v e d

(L eth e procuratoi'is),

af hvem man jo faar

de kostbareste Sager, og den langørede G r e v e - S t r u d s

f r a L e j r e

(M o d era tm K a th o licu s

) , sotn endnu ikke er

bleven klogere, end at den tror, at man ikke kan opdage

den, naar den stikker Hovedet i en Busk; medens inan

hurtig gaar forbi dea gamle M a l l e f r a S o r ø S o

( A l -

hertus n egativu s),

da den med den forbundne svovlsure

Stank er alt andet end behagelig.

Den store Bestand a f D r ø v t y g g e r e er repræsenteret

i de forskjeliige Udvalg, som kjendes fra tidligere A ar.

Konditoriet i Haven moder iÅ a r med to nye T e r n e r .

Trolddom,

u .

“ ist, hvor R o a r s k i l d e pranger

Med en Saga, rig og stor,

Og hvor nu man Rejer fanger

X den vidtberømte Fjord,

Hvor et opvakt Folkefærd

Nemt kan komme B i s t r u p nær:

Mødtes Tirsdag efter Pintsen

Lærere fra Land og Stad

Til en Diskussion i

•P i'in s e n *,

Og enhver var hjærteglad;

Som en Mag lekilde flod

Talen, vis og honningsød.

Men man undgaar aldrig Farer

Der, hvor Djævlen har sit Spil,

Selv om B j ø r n son ogsaa svarer

For, at Fanden ej er til,

Han med Djævels Vold og Magt

Faar os fælt i Klemme bragt!

Man om Trolddom disputered',

O g et folkekaaret Lam,

H a n s e n , sa'e, at. ofte skeret

E t O¡stykkevej fra ham,

Hvor det med en Karl er hændt,

A t hans Mellemgulv blev vendt.

Og da han var meget troende,

Vendte han sig i sin Nød

Strax til Sognets kloge Kone,

Og sin Gang han ej lortrod.

C yp ria n u s

og den bl aa

Sangbog strax hun op iod siaa.

Stærkt hans Mellemgulv i Spænding

Kom ved Ordets Hørelse,

Omvendt blev det! — «Hvilken Vending

Ved den Slemmes Førelse,«

At hans Kvide blev forbi,

Skete blot ved Trolleri.

F y e n , med Grund i Danmark troner

Du som Hjærtefolkets Ven,

Du har ej blot kloge Koner,

Du har ogsaa gale Mænd,

Hvem i Tinget Plads du gier,

Til dit Bistrup færdigt bli’er.