199 / 425
191
pæn gammel Mand, som hed Dymorads og som nok egen
lig optraadte her for forste Gang for i Frankrig har han
vistnok kun optraadt som Bugtaler, det de kalder Vang-
trilok, og samme Dymorads har en lang Laban af en Sen,
der hedder Lakrids og samme Lakrids har været en for
loren Søn og nu kommer han jo nok hjem men bliver ved
at være forloren og frygtelig rørende. Og saa har han en
Datter, som var Lotte og hun saa meget pæn ud, men
var ogsaa en sær Skrue, for hun havde sat sig i Hovedet
at villegiftes med en gyselig grim Lakej, der hed Orase
og hele
Tiden stod lige ret op og ned med Haanden i
Buxelommen, og saa kommer Pascha og hendes Broder
Kannibal, og det var det Bedste og saa gaar det saadan
omtrent som i de italienske Operaer, at Pascha afvexlende
var en Engel og en Dæmon, og Kannibalen er først for
falden og brugelig til afskrækkende Exempel i en Total
afholdenhedsforening og ender med at ville æde Lakrids,
men fortryder det fordi samme Lakrids er altfor modig
og
voldsom af sig og sparker ud med Arme og Ben
og
er lige ved at molestere Madam Pascha, saa hun bliver
bange og giver et Vræl, som De kan tro var rystende, og
jeg saae
hen paa Herman Bang om han kunde taale det
for han
fortæller jo altid at han er saa nervøs, og han
saae ogsaa saa elendig ud som et vexlende Theroa over
en tung Melodi, men bag efter sagde Frits Grønbæk at
S om til D a n m a rk s D a le
B r in g e r K u n sten s m ild e S om m erlu ft
,
S o m p a a F ra n s k k an tale
Om h ver n y S k a n d a le,
Og h v is O rd h a r a f P a r i s en D u ft l
H v o r fo r d ra g er
D u a f Sted og tager
A tter m ed den store C o q u e l i n ?
H ø r, T heatret klager,
I dets H a l det k n a g er:
E ft e r B u s e n h a r det
«
T øm m erm cend
»°
D u som æ nser
L id t kim Sprogets G ræ n se r
V erdenshorger, fø d t i K jø b en h a v n !
han saae ham ovre hos å Porta, hvor han nok arbejder
med sine Mosaiter eller Mosaikker, eller hvad det nu hedder,
og da havde han det en hel Del bedre. Og saa vil Pascha
ikke længere have Lakrids og gaar og Lotte faar sin L a
kaj og den gamle Dyinorads og Lakrids slaar sig sammen,
fordi de forstaar hinanden og det er der ingen Andre der
gjor, og saa kan De tænke Dem at det var paa Vers og
det gjorde det jo endnu meget dejligere, saa Fulvia er jo
det bare Vand imod det, og det sagde Kaufmarm ogsaa
og Herman Bang forsikrede Frits Gronbæk, at han i det
Hele syntes ganske godt om Kokkelæng, saa nu kommer
det bare an paa om Kokkelæng ogsaa har syntes om
Herman Bang, og Sørensen og jeg er bievne enige om, at
vi gaar ikke i det Kongelige mere uden til fransk Ko
medie og næste Gang bliver det vel Vansandt, skjont
Gud skal vide, om hun kommer, forderstaar jo altid saa-
mange Historier om hende i Avisen, saa Frits Grønbæk
siger man kunde godt lave et lille Pjæsderesistangse af
det og kalde det • Vansandt og Vanusandt», men jeg vil
da haabe det, og maaske kan der saa falde en lille Billet
af til Dem sode ’ Fru Skroder for til Opera kan vi jo
godt være bekjendt at gaa i Galleriet, og nu har jeg da
fortalt Dem saa meget om den franske Komedie, at De
godt kan tale om den i Selskaber og det er jo det V ig
tigste og nu Farvel, søde Fru Srøder, og Tak for Kaffe!
G la d e A th en ien ser!
A k son
«
K onsekvenser*
E ft e r G jen syn sglæ d en fø lg e r S a v n .
D ig v i s a v n e r;
T h i, om e j D u g a vn er,
G læ d e r S yn et a f D ig m angen G a n g
,
J a , som Fastelavn er
E lsk et h øjt D it N a vn h er
—
Og n u er vi k je d a f H e r m a n B a n g .
D a n m a rk s lille
G la d e M a s c a r i l l e !
D u m a a ej fo r d u ft e s tra x ig jen .
D u vo r Stø ttep ille!
R ig e L a tte rk ild e !
B li v hos os og b liv hos F a l l e s e n .
T a a ren rin d er.
S y n e t a f D ig svin d er,
V i l h e l m M ø l l e r g a a r fo rta b t om kring.
D u v a r h an s O pfinder,
N u h an s » N u t i d * m in d er
Om
• D et hele e r slet In g e n tin g !•
Skæ bnen k a ld er
—
H v a d i U ngdom s A ld e r
R i c h a r d v a r , det er h an ikke m er
,
E j h a n sorgløs tra ller,
N u i K u n sten s H a lle r
E r h an A lvo rsm a n d og
—
O fficer
.
D a n sk e P ode,
D e r i F r a n k r ig grode,
Som p a a Æ b letræ en P æ reg ren
,
H a r P a ris e s M ode
Om skabt en d D it H o'de,
D a n m a rk h a r dog D e l i D in e B e n .