202 / 425
194
Det sidste Middel.
Ja a r
B
erg
og
B
usk
og
H
ørup
ere stridige
Og allerhelst vil ingen Ting ha’e gjort,
Imens det ikke hjælper Sagen stort,
A t L e j r e - G r e v e n s Fæller gi’er de smidige,
Naar man har vandret under «midlertidige»
Og standser ved en provisorisk Port,
Da bli’er som Redningsmiddel efterspurgt
I mø d e k omme n h e d , helst den g j e n s i d i g e .
Da høres Røster trindt i alle Blade,
A t der maa «Af s l a g» til fra begge Parter,
Hvis vor Forfatning ej skal tage Skade.
Og saa kan Folk ej se, der noget rart er
Ved en F o r f a t n i n g , som det blev beskaaret
A t skulle r e d d e s mindst en Gang om Aaret.
I I.
(J u bli’er en Ov e r e n s k om s t bragt i Stand,
Som Emb e d sm a n d e n s værste Nød faar bødet:
Hveranden Dag han vil faa Smør paa Brødet,
Hveranden maa han hjælpe sig med Vand.
Og vor Ma r i n e trøstig være kan,
Thi den faar ganske sikkert frit tilskjødet
Lidt As s ens p l ade - J ær n fra Fællesmødet
Til Pansring af det nye «Helgoland».
Vort U n i v e r s i t e t skal holdes gaaende,
Til det sit Guld hos I s r a e l s Børn maa laane,
Saa vil det faa i Venstres Naade Del.
Paa saadant bli’er Forliget sagtens rettet;
Men ses der ogsaa Huller i Budgettet,
Saa glæd jer! vor F o r f a t n i n g blev dog hel!
für
£h‘iitfd)C,
bie ttcicf) Gopentsagen reifen tuerben roolien.
(Sinlcitimg.
enn fie nad) Gopenbagen reifen tuoifen,
folien fte nidjt
fRicfyarb Kaufmann
al§ ßurir engagiren, benn ber bat fid)
mit Goquelin als ein $onfufionariu§
betuiefen, tueil er gar nid^S mebr
SDänifdb fpredjen fann, unb ©ie machen
beSfer in nur glatt tueg Scutfcb ju
i,
benn baS uerftcljen ^ier 21de.
Sie Bnufomfh
lenn fte aué bie SBaggonen fteigen, miiSfen fte
oorfid)tig fein unb nic^t i£)re Beine breven, betttt bafS
fann man leidjt, tuenn mann nic^t ein geborener ilfrobat
ift. 9iäd)ftenS rufen fie eine ©tabtbote, unb roenn fie
ifjm tüdjtigeS Srinlgelb uerfpredjen, roerben fte rool)l
im Saufe einer Ifalbanben ©tunbe foroobt tljrcS $ettg
als ein SDrofcfjcfc befommett.
Sann farten fie nacb
§otel b’2lnaleterrc.
$ otcl
ör?lnglctcrrc
—
^äniftb ©angeltærre —- ift ein
berühmtes føotel, roo alle groöfe ©änger»
inttett unb ©djaufpielern einnefjmen.
Bon feinem fünfter aus f)at bie
Gbri fti na fkiclfon gratis BolfS»
concerte gegeben, nacb bem fte pon
^roeifüpige fPferbe, bie fid) uon ©tuöentenffafer ernähren,
burd) bie ©aSfen gejogen roorben roar.
Safelbft
f)at aucb bie ©ar ab mit bem
Gaen uon 2ltncrifa
gefprocben, unb bem armen Baron
Ukagnuö um fein
Bifdjen Berftanb gebradjt.
^m Gafé uerfammeln fUb
febr nette Seute, aber eS ift ba oft ein
ffroft, tueldjer
iljut, bafS eø gar nicbt betjaglidfj ift für ben Seinen ba
¿u ftljen.
Slber für ben Seutfdjen ift ber $roft febt
ergotølicb-
£>otcl b’Slngleterre unb umfiegenbe
©traSfen ftnb uon einem roobltbätigeS ©efellfcbafft
gebaut, unt bie überbrüSfige kapitaler Gopenl)agenS
auS bie 2Belt ^u bringen, nnb baf§ foll aud) febr gut
gelungen fein getuefen.
Scä Königs nette $lnh
— auf bänifd) ÄonttgSnptorr — ift
ein fef)r fd^öneS ißla£. Shif bie SCRittc
^
ftefjt ein fßfetb mit einem Skanne
auf.
Ser 9kann ftedt eine Sradbe
mit feiner Santje, unb uiele $remben
glauben barunt,
baf §.
e§
ber groffe
bfittifd^e Siebter, ber
Sradbenmann ift, roelcber auf
fein f}3egafu§ reitenb, bie fdjnöbe Sradje ber Äritif
unb ber ¡3outnali3mu§ nieberfdjmettert.
Saf§ ift
e§
aber bod) nidbt, aber ba§ fßferbfoll ein alter
Dl ben»
burger uorftellen. 2llte bie alten Dlbenbürger reiten
auf uerfdjiebenen S^Iä^ett, fo baf§ man eine ganje
Gauallerieefcabron au§ Bronjepferben unb Dlbenbürger
¿ufammenfefcen roürbe im ©tanbe mögen iönnen fein.