206 / 425
198
S
Magistraten troner
Borgmester F
e n g e r
, han
Har rigtig god Forstand
Paa Ører og paa Kroner.
I Medicinen, Jus’en
Han hjemme er som Faa ;
Men — saadan kan det gaa •—
Man har dog mer F i d u s til K
NUDS EN
1
Hver falsk og fræk F o r v a l t e r
A f F E N G E R grebet bli’er,
Hvis han til Spil og Svir
Med Stadens Penge skalter ;
Kun østerpaa hos Russen
Man finder slig Kontrol..
I F
e n g e r
er der Hold,
Men man har m er Fidus til KNUDSEN.
Hver Gang at Staden trænger
T il No’iet, den skal ha gjort,
— Dét være Smaat og Stort —
Der mødér strax en FENGER ;
Thi, ligervis som Strudsen,
Til ned at sluge Alt
Sig
F
e n g e r
føler kaldt,
Men man har mer P 'id u s til KNUDSEN .
O L a d e g a a r d . Hvo kjender
E j her Din E.xistens
Og ønsker den maa end’s,
Hvor den Slags Skrammel ender?
A lt stod med Fidibussen
Man ved Dit Baal bered’ ;
Men saa blev F E N G E R vred
Og
misted’ sin Fidus til
K
n u d s e n
.
Thi Borgemestres Mester
E r
F
e n g e r
:
Dag og Nat
Han vogter Byens Skat
Og Værn mod Sot og Pest e r ...
ijli’er gal han i Kabudsen,
Ve hver en stridig Krop!
Thi
F
e n g e r
er en Knop,
Men man h a r mer Fidus til
KNUDSEN .
End er Din Tid ej omme,
Saa fryd Dig Ladegaard,
Endnu i mange Aar
Du kan i Udvalg komme.
Ifør Dig Søndagspudsen,
Fo r
F
e n g e r
hejs Dit F lag!
Hurra! Han vandt Din Sag,
S k j ø n t man har mer Fidus til
KNUDSEN .
'JForaarscjrønt.
K e r e l i e r m a n d B a n g !
J a i v e
,
d u e r en b a rn li “S je l
og a d u h a r M ed fø lelse fo r
vos liaabløse Slæ gter som er
v i D ræ n g e
,
d e r su g g er uriner
S a m fu n d e ts og L e re n e s T y-
r a n i, og d ersom F e r s i æ v
sku lle b lie k jed a D a i , saa
kom baresten tel vores B la d ,
som h ed d er n u
«Dynemitpatronen»,
fo r d ig de e r bestæmt
t il a s p rin g e a lle vem m elie T y r a n e r og L e re r e i L o ften
lit efter lit og verke tel D ræ v g en es E m a n s ip a s s io n og
v i
ers y v B e d a g tø re r, som g a a e r p a a T u r ; f o r d ig a
In g e n ska væ reren g ere en d den an d en og de
ere liesom
N eg errep o b lik k en
L i b e r i a ,
som d e r s ta a r om i G eo g ra fien ,
og n u D en g a n g , d er sku væ re K o n stn erm ø d e i J ø t e -
b o r r e , saa tengte v i p a a a sen ne D a i o p , som voreses
K o rresp o n d en t m en L o d e v ig sae det g ig ik k e , fo r d ig
D u velle ig g e sk rive om A n n et en d D in eien B ø ste og
h ad e d esu den g iet D a i sæ l A tæ st i F o ra a re t fo r a vere
m a iet f a r l i a sleppe løs p a a en K o n s tu s tillin g , og A ro n
Ja k o b s e n fo r e s lo
,
v i sk id ie ren t la væ re a sen ne E n og
sid d e P æ n gen e i G ris e n tel en S k o vtu r h ellere eller i
B ik u v e n , v a a r m a n f a a r R æ n ter, fo r d ig h an s?ae, a
n a a r
Bæ r l i n s ke T i d e n d e
k u væ re bekænt a la e væ re,
fo r d ig de er f o r fa ttie og h a r a lle d i katholske P ræ ster
a fo r s ø r r e i O r d r o p , sa a d i m aatte n ø is m æ en N o rd
m a n d d e r den ene D a v a r g la d i D r a k m a n d og den
a n d en D a i B o r x e n i u s, va d er sa a g r in a g t i tid i den
O fficielle, sa a k u „D y n e m itp a tro n e n “ , d e r jo- dog kuns
V ar et a n tik restelit B o r n e b la d lisom
U d e o g H j e m m e
nok sp a re d i K r o n e r osse.
M en j a i s a e
:
N a i la K r o
n ern e m ille, m en la vos holle F a n e n højt, og sa a ble ja i
u d va lt tel a re jse og j a i f e g D o g teren tel a tro , j a i v a r
d o li og k u tren ge tel a fo rfre s k e s og f e g bode F o ræ ltern e
og Sk o len tel at tro d e sam m e, og s a a stag j a i a m e
D a m p sk iv et. I B eg ø n n elsen bræ kede j a i m a i, fo r d ig j a i
v a r s ø s y , m en sa a ble j a i stram et oh m ed D o q ter J e n -