210 / 425
202
S e r g e lig t , m e n s a n d t / D T
P
aa Christiansborg, hvor Frihedstræet gror
I Venstres kolossale Driverier,
Man ikke for den Tanke sig befrier,
A t det er anbragt i en daarlig Jord.
Sig Snylteplanter op ad Stammen snor,
Der til en langsom Helsot Træet vier;
Som Krone sidder højt til Vejrs Diæterne,
Og som dets Rødder ses Tal-Majestæterne.
Det stakkels Træ, der som en frodig Spire
En Dag blev plantet her i Danevang!
Man havde ventet ved dets Fod en Gang
A t kunne handle ædlere og friere.
Ja, den Gang havde selv dets Navn en Klang,
— Det faar det næppe nogen Sinde tiere —
Der skjænked’ Folket Kraft til Heltegjerninger,
Da om dets L iv og Død man kasted’ Tærninger.
Det stakkels T ræ
!
Hvor var dets Opvæxt lovende
!
Det varsled1 nyfødt L iv paa Eng og Mark,
Det skulde trylle Sange frem i Skovene
Og gjøre Landet til en fredlyst Park!
— Nu sidder Røgtere i Skyggen sovende,
Og Pøblen skærer Mærker i dets Bark,
Fribytterere ses rundt om Træet listende,
Til Fejekoste stjæle de af Kvistene.
Det stakkels Træ, som med saa stor Forventning
Bag Slottets Mur man Jordbund gav og Læ !
Det skulde bringe rigelig Forrentning
For Landets Liggende- og andre Fæ.
Det skaffer sig i Sagas Bog Indprentning
Som
K r a b b e s
ufrugtbare Figentræ,
Der, skjønt vor Rigsdag graver hele Aaret
Og gjøder om det, ingen Frugt har baaret.
Det stakkels T ræ ! Dets Undergang er sikker!
Historiens Dom er ingen «Folkedom».
Snart komme kan den Tid, da Øxen ligger
Ved Roden, og det bliver hugget om,
Fordi der aldrig Frugt paa Træet kom,
Da skjønnes det for sent, hvor Fejlen stikker;
Planten var ikke a f de altfor trevne,
Men Drivhusgartnerne var altfor drevne.
fiit
$eutfd)f+
bie nad& ©openljagen reifen tt)etben roolien.
'
(gortgefefct).
»
féljarløttctifiurg
m C h
9c9cn^ er b’2tngleterre. SDiefeS
f^j}§£|
©cf)lof§ roitb im 33orjal)re baju ge*
'/
■ braucfyt, in beffen ©tuben, roeldje
feljr finftete unb bunlele ftnb, bie
50lalereien unb 93ilbf)auereien bet
f>AW.0TT£ti^|\ ^ n^jcr
oct^e^len. 2)af3 gefd&ieljet,
um nidfjt biefe jarte ^flanjen einljeimifdfjer $ulture3 fut
auåldnbifdjem befonberS ftanjbftfdEje ©t^maioetberbung
blofS^uftellen, unb um ba§ 5)3ublicum aucl} nid(> beim
Stngucfen bet 50teifterroerdfe ialt bleiben ju lasfen, roetben
fte immer in biefen Ireibfaften wie ^eeringe jufammen*
gebtungen. 2)er SDireftor biefeå Xortur* unb 5£infelå*
Snftalt beijt 501 ebltl>al, unb bet 50lann ift obfdffon ein
®lieb be§ SBurgerrepråfentatione», bod) gat tein ©Iteber*
mann. @r Ijat ftdjj aber bodh mcfjtmalS babei metfen
gelaffen, bafg et getn al§ 50tobeU in oetfd^iebene politi*
fd&e ©teKungen figutiten roollte, e§ ift abet nie gelungen
i^n in eine folede ©tellung ju fiyiren, bafå barauS ein
§iftorienbilb íommen fonnte, unb er mufå ftdj bafiir
al§ liinftigeS 50lotit> ju einem ©tiUlebenftiitf reftgniren.
*@3 muf3 aud& foldje ilauje geben!" — fagt
©o et l j e .
$ tc ©tatúen-
2Benn fte nun auf bie 2)adje einer ©purroagen
fteigen rooHen, bann faljren roit erft nacf) 2llte*#oIm
(©ammelíjolm). 2)a fteljt bie ©tatue beS groffen bfini*
fd^en ©eeljelbeS 91iel § 91ab (3ul). 2)iefe 9taber ftnb
eine alteå bdnifd&en 2tbel§gefdf}led)t, be§fen ©lieber jtdf)
oft bemereft f>aben gemadfjt. ©in 91ab t>on ØZbrtefunbbp
fx^t jum SBeifpiel nod& im bånifdfjen9teid>ag, roo er
ben ©IjreftenSerg Ijerauf unb ben Øtector 2ljal l)inab
ftetS roilt.
2113 6ifenbaf)rirab Ijat er aber auSgebient
2)er 9 ti el3 91 ab roar aber ein groffer 50lann, bafiir
foUaudfj nid&t feht blof§e§ Øtabenfopf fonbern fein ganjeå
ftigur íjier fteíjen. SSorlåuftg íjat man baf§ fjuffftiicf.
fja^ren roir roeiter!
®a finter bern §olmen3 Åirdje
!5nnen fie oieUeid^t eine Heine ©tatuette erfpüljen. 25a§f
ift aud(j ein ©eeljaljn, ber beruljmte
$onnerfd(jilb.
3fn feinem fieben rourbe er oon bie braufenben fcfjaum»
gefrønte SBellen be3 ØtorbfeeS geroiegt, nacij feinem 5£obe
lonnte er audfj !ein 9lulje finben unb gab in mefjrere
SBodljen ©aftroUen auf oerfd^iebene ©teUen. 3 c^cSn,a^
fagte er aber, roie ber groffe
SDr a d^ enma nn:
„9lun
legen roir ^inauS auf92eue3" unb ©in! 3 rød! 2)rei! —
^inroeg roar ber 2)onnerfd^ilb, um auf eine ganj anbere