187 / 425
179
B o rgem esteren
maatte bede den ærede Taler afholde
sig fra injurierende Udtryk.
Sørensen
refererede kon Faktum.
A ltsaa: »Hvem
stemmer du paa?» — »Paa Svedskestenen.» — »Hvad gi’er
han?» — «5 Pund Kaffe,
1
Lispund Puddersukker og 2
Flasker Puns.« — «Nej, saa har jeg en bedre G i’er, Kam-
merraaden; han g i’er 10 Kroner, en røget Skinke og fri
Stikkelsbær til Ungerne hele Sommeren.» — Taleren havde
ikke hort mere, da han nemlig rned Indignation skvndte
sig hort, og i sin Harme gik han lige ind i Klubben,
hvor han, næsten uden at vide af det, satte sig til et
godt dækket Aftensbord (Røre).
Vinhandler
L u n g
var nogle Dage før Valget i Færd
med at bouteillere en Dry-Madeira. som ban lige havde
importeret. Og just i det Samme kom tre Herrer faldende
ind til ham og saa paa noget Rodvin; den Ene af dem
skulde nemlig have noget Margaux til at konfirmere sin
Datter i.
Og de FTerrer skulde hen at skrive deres Navn
paa en Liste tii Fordel for Geldmand.
Han bad dem
træde indenfor og faa Ild paa en Cigar til en Sjat Ma
deira. Nu var det en ganske dejlig Drue, ter og ren i
sit hele Væsen, og da de havde drukket nogle Glas, blev
de og gav Taleren deres Stemmer.
Derved blev Stemmerne
i det gamle Byraad, og der blev bestilt af Dry-Madeiraen
til Konfirmationen (Bevægelse).
Skomager
K ru s e
Rkrev aldrig nogens Navn ned, for
han skrev ikke synderlig orthopædisk, eller hvad det hed;
der var jo heller Ingen, der kunde hitte ud af Retskriv
ningen; og nu, da der var en Svend, der havde opfundet
en ny Retskrivning, var det rent galt (Latter). Javist var
det en Svend, for det var Svend Grundtvig, men, om han
ogsaa havde opfnndefc de smaa Bogstaver, det viste han
ikke, for han satte aldrig Komma; men det kom nu ikke
Sagen ved. Ingen skulde virke paa ham ved ulovlige
Midler, det vilde være som at hælde Vand paa en godt
smurt Fedtlærsstøvle; men d$t kom nu ikke Sagen ved.
Prokurator
Ju stesen
Byntes, at man skulde holde
Kammeriaad Geldmand udenfor denne Forhandling, ligesom
han blev holdt udenfor Raadet; det var dog Synd at mis
unde ham den Fornøjelse ved hvert Valg at forære Værts
husholderlavet nogle af sine mange Penge. Tii Hr. Kruse
skulde han kun bemærke, at det ikke saa meget var Hr.
Kruses F e jl, at han ikke satte Komma, som, at det var
hans Fejl, at han aldrig satte Punktum.
Han foreslog
forøvrigt et Mistillidsvotum til Hr. Svedskelsen, hvad han
f o r s a a v i d t kunde have godt af, som han i V i r k e l i g
h eden havde fortjent det etc, rn. m.
Derefter vedtoges med alle Stemmer mod
1
(Sved
skelsen) et Mistillidsvotum til Svedskelsen.
Mødet hævet KL 10.
{\imbreve
f r a
Fætter Kristian i Nykjøbing
til
P u n c h
„
\ m k
V
m e j F æ tte r! N u syn es m ig , D u
B liv e r a ltfo r ra s k og g e s v in d ig ,
F o r fr a n s k , letfæ rd ig og v in d ig .
H er o vre hos os e r m a n sin d ig ,
Og m an sv in g e r e j om i et N u .
M i n i s t e r i e t , det e r Tabu,
Og m ed E s t r u p . t i sta a r og v i fa ld e r ,
M edens A lt, h va d „ H ø jr e “ tig k ald er,
B lo t ved N avnet a f K l e i n ra a b er: H u !
N y s, fo rle d e n , je g vild e p a rto u t
H e r i K lu b b en D in M en in g fo rs v a re ,
—
A a , D u sku lde væ ret her b a re!
—
D o kto r E s b j e r g ba n d te: N ej G u
7
Om vi her d rik k er blandede Vare.
Om v i ligesom hende
— F r o u f r o u —
K e n d e r bort f r a det S ik re og K la re
Ju s t, n a a r E s t r u v h ar„^ o\o“ o g
„Tout“ /
P r æ s t e n h an s a 'e : ,,H er er F a r e !
I k jen d er jo K jø b en h a v n !
D e r h a r F a n d e n b lan dt Ungdomm ens
Sk a re
Ik k e læ nger sart fry g tet et N a v n !
Og p a a R æ n k er v il a ld r ig k a n spare,
Og hans R a a d de g jø r in gen M an d G a v n !
Og h an læ gger saa m angen en S n a r e !“
—
J a D u k jen d er jo h eldig vis P ræ sten,
S a a a f T alen je g s p a rer D ig R esten
,
M en h an s M ening det v a r d a den,
A t væ rre end Pokker v a r næ sten
B a a d e K l e i n og a lle hans M æ nd.
V or B o r g m e s t e r han trak sig i
Vesten,
O g h an røm m ed sig dybt og længe,
Og hans B r ille r de glim ted saa ¡¡trænge,
Og h an saa p a a m ig Stakkel hen.
O g h an mæ led' med bævende R ø s t:
„O h I D an nem æ nd, V oxne og D ren g e,
V oxed' op ved den sw k ra n $ie K y st
,
U di D an n em a rk s Vange og Vængel
S k a l v i D an n eb ro g sfa rv e rn e k ræ n ge!
S k a l v i o jfre f o r F rem m edes L y st
D isse L u n d e, hvor Bøgene hæ nge!
D isse k o rn rig e A g re og E n g e !
S k a l v i
—
kort sagt
—
til A n d re træ nge
E n d t il E s t r u p i Svæ rden es D y s t !
K a n v i
—
B o rg e re
—
høre sligt Y a a s !
V i, d er leve a f L a n d e t d e ru d e!
K a n v i sove fry g t p a a vo r B a d e,
N a a r e j E s t r u p til Statskassens L a a s
G jem m er N øglen, og n a a r vore Sta d e
F ø re s u d p a a den T i e t g e n s k e Sku de}
M edens vi a f hatis M akkere f a a s ?
N e j
—
M edborgere
—
m æ rk E d e r v e l:
K u n ved E s t r u p M aalet kan naas,
Og kun E s t r u p og S k e e l kan os fø re
F rem til S e je r og L y k k e og H e id i
— “
—
K jæ re F æ tte r! D u skulde høre
J a og sc denne støtte A p p e l!
D en n e M a n d stu g t
!
det v ild e D ig røre,
T h i i K lu bb en hvert enesie Ø re
S u g ed ' in d som a f Visdomm ens Væld
D isse O rd, som Borgm esteren talte,
M ens i A lles B lik k e sig m a lte:
y Væk m ed K jø ben h avn ern es S p r æ l!“
S e r D u , Fæ tter
.
d a fa ld t det som Sk jæ l
F r a m it Ø je, at en dn u m aaske
E r dog E s t r u p a llig evel M anden,
Og v i m aa dog vist hellere se,
Om m od M uren til Spot og til Sp e
N u ig jen de dog ej ren d er P a n d e n ?
V i k a n a ltid tage den A nden,
M en f o r E s t r u p i Vel og i Ve
V il v i slaas. og je g tro r sa a m in S a n d e n
,
A t trods F ra s e r om „ H an delsstanden
“ ,
T rods, det „C en trum “ , som end er i B le ,
H a r p a a Venstres M u n diarrh o e
D o g d e n D oktor alene F o rsta n d e n ;
B a n er a llen fa ls A lløopath,
Og den D o sis, han g i'e r dem at sluge
I „ O pløsn ing“ h ver eneste Uge,
E r f o r V enstrcmæ nd yderst p r obat,
Og je g haaber han er p a ra t
f i l ig jen og ig jen den at bruge
M od ' det U krudt, han stræ ber a t luge
Ud a f R ig sd a g og K irk e og S ta t!
■Se, d er h a r D u i L om m eform at
V o r p o litisk e Stokfisk serveret
!
E r den E d e r fo r „ overleveret
",
O s den sm oger endnu, delikat.