219 / 425
211
SBenn ftc oom Vabe erfrifdjt, aber
bocb ein Vifdben ermattet jurueffebren,
fonnen fte am fRatbbaufe augruben.
Jpiet f© bie ^o^e unb woblweife 3Ra=
giftrat Äopenbageng.
2Da finbet fte
am erften ber ©bl
e r g , meiner ber
©aftronom, toie Bahle ber erfte
3tftronom, 2)änemarfg ift.
©eine
SBablfprüdbefmb ©oetbeg ©terbeworte: Siebt1mebr Sic^t!
benn Bnnfternif} ift ein £inbernif?!
oerbanft $open«
bagen feine oorjüglige ©teinbrüefe.
£>ören fie nid) i
bag 5 ernc
roieberbolteg Vunt! Vum! meines oon
mebr alg ^unbert Vrüdfenleger=3ungfrauen, bie ben
gufeboben jerftampfen, betrübet. 2)agf ift „eine wunber»
fame gewaltige SDlelobei", bereu £aft gleich wie bie
beg©djlummerpolfa» ben Viirgermeifter im fitzen ©djlafe
wiegt, unb im ©dblafe fommen bie ^erlid^e träume
oon feffimtnernben unb flimnternben ©agleud)ter, weldje
fici) im buftenben 9iofen= unb Sabegaatbgauen fpiegeln.
5Da bauen ficb fdjöncßuftfdf)lÖgfer, ^aibäufer unb frume
enge ©tragfen, wo feiner, ©pur oon ©purwagen bie
oorfidbtige unb bebadjtfamme ©piegbiirger in ©ren
fRube beunru()t.
0
ftöre tticb beg ©dfiumtnerg f^riebe!
©eben wir weiter! Sieben i'bn f© ber Vürgermeifter
ganger, ©predbenwir aber leife! ©r ift nämlich febr
wadbfam unb faft immer auf feinen fput.
©r ift ein
wahrer ^Rattenfänger, aber fein Vogelfänger, benn ein
lofer Vogel, ber Verwalter ber Øconomie, war ibm
beinabe entwifdbt. SDagf er aber ein ©rillenfänger ift,
bat er neulid) bewiefen, benn alg neulidb ber Vürger*
meiftcr Änubf en im unfdjulbigen unb lopalen ©anft*
mutb bem Veftebürgern 2Bitnfd)en nadbgeben wollte,
befam ber fjänger ©rillen unb eg würbe nidjtg baraug.
©eine familie . . . fahren «>ir bodb lieber weiter.
(&orife|ung folgt.)
J{imb?'eve
til
F æ t t e r C h r i s t i a n i N y k j ø b i n g .
X X I i E .
få v o r d a n je g h a r det? T a k ! m ed V a rm et
D u véd jo nok, n a a r K jø b en h a v n
Om S om 'ren slu tter E n i F a v n
Og k n u ger h am i M olochsarm e,
H v o rd a n m a n h a r det. H e d e ! S t ø v !
Solstegte G a d e r m ed C a fe'er,
H v o r m ellem P ottetræ ers L ø v
M a n træ t og m at og d o rsk og sløv,
A f S o ls k in b lin d , a f T u m m el døv,
M a a tygge D r ø v
P a a S p a ltefø d e , F r ik a s e e r,
T illa v ed e p a a sm a a Id e e r
F r a P o litik en s A - B - C e r
M ed K r y d d e r ie r a f „M a a s k e ’e r “ ,
A f L a n d m æ n d s triste A k og V e'er,
A f F ester, M ø d er, A ssem ble’e r
A f
Sporting news
og H o fd in e re r,
A f H e r m a n B a n g s k e B ø rn eb leer,
G id tu sin d e I m m a n u e l R e e ’ e r
B lo t i K a h y tte r og C oupé'er
Os v ild e f ø r e u d og lu fte
F r a denn e K la m p en b o rg -O d eu r,
A l denne V im m elsk afts- V a p eu r
Og disse Ø stergades D u ft e ,
Som g jø r E m H je rn e tu n g og ør.
Og R ig s d a g s v rø v le t! H ø r, h vordan
M o n m a n
R u n d t i det skikkelige L a n d ,
D e r kun a f B la d en e sig suger
F orstaaelse, begribe k an
V or P o litik i disse Uger,
Og h vo rtil h er m a n T iden b ru g e r!
M a n efter en A fslu tn in g h ig e r;
H v e r A ften tunge S k y e r stiger
P a a H im len op og M ørket ru g er,
M en s T o rden lu ften S in d e t k n u g e r;
M a n sp ejder im o d H im len s R a n d ,
M a n ven ter L yn ets B lu s og B ra tid ,
M en S k y e n sp red er sig og vig er,
M a n riv e r u d , m an sig fo r lig e r .
S n a rt venter K r ig m a n sig a f K r i e g e r,
O g sn a rt a f F r e d e B o j s e n F re d ,
Og sa ad a n b li’er det sta dig v e d ;
M a n F e r s i ew s A n d eg a a rd b eriger
Og ile r fr e m „m ed langsom ' F je d “ .
E r D a g en s M ø je saa forbi,
Stis trætte R igsd a gsm æ n d at va n d re
I Fryd
og G am m en m ed h vera n dre
Ud i det m untre T ivo li,
H v o r g la d elig en de og v i
Os boltre i
D e n hede L u ft som S a la m a n d re
;
Otte om K o n g en C h r e s t e n slaar,
M en s T a u b e r i B e u n d rin g sta a r
Og ser en M a n d , som sp iser B la a r ,
I L a b y rin th e n F i s c h e r g a a r,
Og S c h e l d e f c a r
V ed H o rnm u sik en sig et B æ ger,
D e r S in d e t kvæ ger
Og Folkehjertets L æ n gsel læ ger.
S a a b li’e r det N a t ;
M en h øjt p a a H im len s lyse B u e
D e r viser sig et sælsom t S k u e,
D e r b lin ker fr e m en S tjern es L u e :
Vel sk in n er svagt den kun og m a i
Og er knap større en d en F lu e ,
S a a Ø jet ej den let f a a r f a t ;
M en som et Tegn den dog er sat,
E t Tegn, h vorved de B a n g e gru e.
D et er K o m e t e n ,
D u h a r vel sagtens ogsaa set 'e n ;
F o rd u m m an fryg tede, den brat
Os skulde g iv e p a a Plan eten ,
N u tydes e j sa a fæ lt hint Tegn
S e lv a f en A stronom som Z a h l e .
K om eten
—
den er li'esom K l e i n .
S om K l e i n den h a r sin lille H a le,
H v o r a f den ju s t e j højt skal prale.
K le in er dens H ale, k lein deus K jæ rn e,
H ist i den vid e H im m elegn
D e n skin n er svagt kun i det F je rn e ,
E j blandt de store z o d ia k a le;
Som K l e i n den v ild e vistnok g jern e
I Solsystem et have R a n g
B la n d t S tjern ern e a f fø rste K la s s e ;
M en dens uregelrette G a n g
K a n ikke m ed System et p asse,
S a a denne lille Taagem asse
K im f a a r en Næ se m ere la n g
E n d „H a le n “ , som den m ed sig h a r;
S n a rt ses den kun i K ig g ertg la r
F r a høje T a a rn e eller T in d er.
B e sta n d ig rin g ere, m in d re k la r,
L a n g t borte K lein -K om eten skinn er,
In d til til sidst den A fsk ed ta’er
Og ren t fo rs v in d e r.