215
Velvære samfundsfjendtlige Elementer burde gjøres
uskadelige efter den samme Steds noksom bekjendte
Methode. Ulykkeligvis indløb der samtidig Efterretning
fra Danmark om, at
Just Caen
var bleven set i Tivoli
sammen med
Jules Verne
, hvoraf der let lod sig ud
drage den Slutning, at en Omarbejdelse af «Rejsen til
Amerika» var i Vente.
De engelske Børsspekulanter
benyttede sig heraf til i Amerika at fremkalde en
Baisse
i Skinker og andre Fedevarer, og da samtidig
Muhamedanernes Ramadan eller store Fastetid indtraf,
kunde Beyen i Tunis ikke holde sig længere, men blev
gal i Beyhætten og lod i en Fart sine gamle Divaner
ombytte med Parisermøbler i
Slyle empire.
Dette var
saa at sige en Boymand for
Heymann
, der allerede
havde raadfort sig saave! med sin Kassebog som med
sin Kontokurant om Hensigtsmæssigheden af at stille
sig til Rigsdagsvalg.
Hans derpaa følgende Erhver
velse af den russiske St. Catharina Orden i Brillanter
paa Prinsesse Carolines Avktion var betegnende som
et Omslag i den hidtilværende Stemning.
Det danske
Ministerium følte, at Tiden til Handling var kommen,
hvorfor det øjeblikkelig indstillede Landstingsmand
Grev
Mogens F rijs
til at blive Ridder af Dannebroge
som Forskud paa Belønning for forventet politisk Virk
somhed. Dette virkede.
Coquelin
, af hvem man havde
ventet en virksom republikansk Propaganda, tog Reb i
Sejlene og saavel han som
David Popper
sluttede sig
til Ordenspartiet.
Bulgarerne faldt til Føje, og For
holdene i Orienten havde derved mistet en stor Del af
deres farlige Karakter, idet Grækenland af Frygt for
en mulig Indvandring af fordrevne russiske Jøder hur
tig opgav sin truende Holdning og vendte sin bedste
Side udad. Spaniens rivende Udførsel af spanske Løg
og Bayonneskinker synes derimod at have udøvet en
stærk magnetisk dragende Virksomhed paa de russiske
Jøder, og skulde denne brede sig i videre Kredse, vilde
maaske saavel Germanien som det nordlige Evropa
komme til at nyde godt heraf. Det urolige evropæiske
Element i de nordiske Riger vilde lettere afgjære, og
en yderligere Reduktion i Priserne paa bayersk 01 vilde
udbrede Fred, Velvære og Lykke, kort sagt bringe den for
styrrede Ligevægt tilbage i SamfundstilværelsensGrundplan.
R e t som en Sejler paa de salte Bølger,
Hvis Længsel efter Havn sig ikke dølger,
Men som har ej den rette Lods om Bord,
Som et Kompas i denne Nød maa savne,
Og som har taget Skade paa sit Ror
Og derfor ikke véd, hvor den skal havne,
Saaledes drev Hr. M el da hl mange Dage
~
Og maatte se, at S c h a r l i n g , G o o s og H a g e
J)
Slap ind i Folketingets sikre Havn;
Thi hvor han stilled' sig, var rent omsonst hans
Program at bøde paa et dybtfølt Savn
I Folketingets negative Kunstsans.
Dog man kan se, naar blot man har Taalmodighed
Og ta’er sin Skuffelse med lidt Koldblodighed,
Saa kommer man omsider til sin R et:
I Magistraten han sin Plads har fundet;
Thi der blev Sporgsmaal om et »Kabinet»,
Og M el da h l kom og saa, og han har vundet..
E t Udvalg for de nye Kabinetter
Etatsraad M el da h l én Bekymring letter,
Thi her han alle gjøre kan til Pas.
Han kan ej bryde den «moralske Rets» Braad,
Men her han fnndet har en herlig Plads
Som oftenlig Gehejme-Kabinetsraad,
Her kan han rolig sætte sig og gjøre
Bemærkninger, som vel er værd at høre,
Om dem, der »laaner andre Folks Ideer«
Og denne Gang har ikke Spor af Chance,
Saa han er sikker paa, at hvad der sker,
Vil her han blive fri for Konkurrence.
Her naaede endelig han at beklæde
Til eget og til Stadens Tarv et Sæde,
Som ingen gjør ham stridig ganske let.
Og snart man mærke skal, det ej omsonst er,
Han hævder her i Byens Kabinet
Sin Direktørpost for de skjønne Dunster.
gange, men h u n havde en Broder der
ude, som drejede paa Karoussel, og han
gav vel nok en Omgang.. .Ellers skulde
Pokker staa i ham, sagde saa Konen,
hvad skulde vi ellers tage herud for?
Jo, den Taarbæksmand havde Ret.
Der var ingen Roman i det.
Kusken havde forlovet sig med
hende, den Gang havde de ingeD Børn.
Saa giftede han sig med hende, og saa
kom de.
Det første Aar efter Bryllupet
et, det andet Aar to, det tredie tre, det
fjerde fire og det femte fem — et for
hvert Aar mener jeg naturligvis. Det
er dyrt at have mange Børn.
Det
Eneste, der bliver billigere af den Gruud,
er Skolepenge.
Han kunde jo ikke have hele Fa
milien paa Vognen, saa var der jo ingen
Plads bleven til betalende. Og imedens
Manden kjerte, g ik Konen i Kjøbenhavn,
gik paa sine Ben, der var ikke Raad til
Sporvognsbillet.
Store Gud! En Familie, hvor Manden
kjører paa Strandvejen, medens Konen
gaar i Byen.
N ej, Taarbæksmanden havde Ret.
Der var ingen Roman i det.
g
*
%
Længere henne stod en ungMand,
han var paafaldende klædt.
Han havde
blaa Frakke, blaa Vest, blaa Benklæder,
blaa Hat og blaa Plaid og dertil rosen
rode Handsker. Han bar kort sagt det
Kostume,
som
efter
forrige
Uges
«Mo s a i k » angives som den eneste
Foraarsdragt, der er moderne.
Kaptajnen fortalte mig, det varen
af dem, der sendes bort.
Hvad vil det sige at sendes bort?
A t en Familie ikke véd, hvormed den
en Eftermiddag skal more et af sine
yngre Medlemmer, eller at der ikke er
nok til Smørrebrod om Aftenen. Det er
at sendes bort.
Ingen taler om, hvad den unge Mand
kan finde paa af Gavtyvestreger, Ingen
taler om, hvad han kan komme til at
lide, naar han Ingen træffer i Taarbæk.
Man giver ham Dampskibsbillet, Tour
og Retour, og siger: «God Fornøjelse I•
Og saadan opdrager man den næste
Generation.
Nej, Taarbæksmanden havde Ret.
Der var ingen Roman i det.
Med det Dampskib, jeg rejste, var
der over hundrede unge Mennesker, som
vare sendte bort.
Je g var den eneste, der kom til
bage. Hvor glædeligt 1