Previous Page  223 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 223 / 425 Next Page
Page Background

215

Velvære samfundsfjendtlige Elementer burde gjøres

uskadelige efter den samme Steds noksom bekjendte

Methode. Ulykkeligvis indløb der samtidig Efterretning

fra Danmark om, at

Just Caen

var bleven set i Tivoli

sammen med

Jules Verne

, hvoraf der let lod sig ud­

drage den Slutning, at en Omarbejdelse af «Rejsen til

Amerika» var i Vente.

De engelske Børsspekulanter

benyttede sig heraf til i Amerika at fremkalde en

Baisse

i Skinker og andre Fedevarer, og da samtidig

Muhamedanernes Ramadan eller store Fastetid indtraf,

kunde Beyen i Tunis ikke holde sig længere, men blev

gal i Beyhætten og lod i en Fart sine gamle Divaner

ombytte med Parisermøbler i

Slyle empire.

Dette var

saa at sige en Boymand for

Heymann

, der allerede

havde raadfort sig saave! med sin Kassebog som med

sin Kontokurant om Hensigtsmæssigheden af at stille

sig til Rigsdagsvalg.

Hans derpaa følgende Erhver­

velse af den russiske St. Catharina Orden i Brillanter

paa Prinsesse Carolines Avktion var betegnende som

et Omslag i den hidtilværende Stemning.

Det danske

Ministerium følte, at Tiden til Handling var kommen,

hvorfor det øjeblikkelig indstillede Landstingsmand

Grev

Mogens F rijs

til at blive Ridder af Dannebroge

som Forskud paa Belønning for forventet politisk Virk­

somhed. Dette virkede.

Coquelin

, af hvem man havde

ventet en virksom republikansk Propaganda, tog Reb i

Sejlene og saavel han som

David Popper

sluttede sig

til Ordenspartiet.

Bulgarerne faldt til Føje, og For­

holdene i Orienten havde derved mistet en stor Del af

deres farlige Karakter, idet Grækenland af Frygt for

en mulig Indvandring af fordrevne russiske Jøder hur­

tig opgav sin truende Holdning og vendte sin bedste

Side udad. Spaniens rivende Udførsel af spanske Løg

og Bayonneskinker synes derimod at have udøvet en

stærk magnetisk dragende Virksomhed paa de russiske

Jøder, og skulde denne brede sig i videre Kredse, vilde

maaske saavel Germanien som det nordlige Evropa

komme til at nyde godt heraf. Det urolige evropæiske

Element i de nordiske Riger vilde lettere afgjære, og

en yderligere Reduktion i Priserne paa bayersk 01 vilde

udbrede Fred, Velvære og Lykke, kort sagt bringe den for­

styrrede Ligevægt tilbage i SamfundstilværelsensGrundplan.

R e t som en Sejler paa de salte Bølger,

Hvis Længsel efter Havn sig ikke dølger,

Men som har ej den rette Lods om Bord,

Som et Kompas i denne Nød maa savne,

Og som har taget Skade paa sit Ror

Og derfor ikke véd, hvor den skal havne,

Saaledes drev Hr. M el da hl mange Dage

~

Og maatte se, at S c h a r l i n g , G o o s og H a g e

J)

Slap ind i Folketingets sikre Havn;

Thi hvor han stilled' sig, var rent omsonst hans

Program at bøde paa et dybtfølt Savn

I Folketingets negative Kunstsans.

Dog man kan se, naar blot man har Taalmodighed

Og ta’er sin Skuffelse med lidt Koldblodighed,

Saa kommer man omsider til sin R et:

I Magistraten han sin Plads har fundet;

Thi der blev Sporgsmaal om et »Kabinet»,

Og M el da h l kom og saa, og han har vundet..

E t Udvalg for de nye Kabinetter

Etatsraad M el da h l én Bekymring letter,

Thi her han alle gjøre kan til Pas.

Han kan ej bryde den «moralske Rets» Braad,

Men her han fnndet har en herlig Plads

Som oftenlig Gehejme-Kabinetsraad,

Her kan han rolig sætte sig og gjøre

Bemærkninger, som vel er værd at høre,

Om dem, der »laaner andre Folks Ideer«

Og denne Gang har ikke Spor af Chance,

Saa han er sikker paa, at hvad der sker,

Vil her han blive fri for Konkurrence.

Her naaede endelig han at beklæde

Til eget og til Stadens Tarv et Sæde,

Som ingen gjør ham stridig ganske let.

Og snart man mærke skal, det ej omsonst er,

Han hævder her i Byens Kabinet

Sin Direktørpost for de skjønne Dunster.

gange, men h u n havde en Broder der­

ude, som drejede paa Karoussel, og han

gav vel nok en Omgang.. .Ellers skulde

Pokker staa i ham, sagde saa Konen,

hvad skulde vi ellers tage herud for?

Jo, den Taarbæksmand havde Ret.

Der var ingen Roman i det.

Kusken havde forlovet sig med

hende, den Gang havde de ingeD Børn.

Saa giftede han sig med hende, og saa

kom de.

Det første Aar efter Bryllupet

et, det andet Aar to, det tredie tre, det

fjerde fire og det femte fem — et for

hvert Aar mener jeg naturligvis. Det

er dyrt at have mange Børn.

Det

Eneste, der bliver billigere af den Gruud,

er Skolepenge.

Han kunde jo ikke have hele Fa­

milien paa Vognen, saa var der jo ingen

Plads bleven til betalende. Og imedens

Manden kjerte, g ik Konen i Kjøbenhavn,

gik paa sine Ben, der var ikke Raad til

Sporvognsbillet.

Store Gud! En Familie, hvor Manden

kjører paa Strandvejen, medens Konen

gaar i Byen.

N ej, Taarbæksmanden havde Ret.

Der var ingen Roman i det.

g

*

%

Længere henne stod en ungMand,

han var paafaldende klædt.

Han havde

blaa Frakke, blaa Vest, blaa Benklæder,

blaa Hat og blaa Plaid og dertil rosen­

rode Handsker. Han bar kort sagt det

Kostume,

som

efter

forrige

Uges

«Mo s a i k » angives som den eneste

Foraarsdragt, der er moderne.

Kaptajnen fortalte mig, det varen

af dem, der sendes bort.

Hvad vil det sige at sendes bort?

A t en Familie ikke véd, hvormed den

en Eftermiddag skal more et af sine

yngre Medlemmer, eller at der ikke er

nok til Smørrebrod om Aftenen. Det er

at sendes bort.

Ingen taler om, hvad den unge Mand

kan finde paa af Gavtyvestreger, Ingen

taler om, hvad han kan komme til at

lide, naar han Ingen træffer i Taarbæk.

Man giver ham Dampskibsbillet, Tour

og Retour, og siger: «God Fornøjelse I•

Og saadan opdrager man den næste

Generation.

Nej, Taarbæksmanden havde Ret.

Der var ingen Roman i det.

Med det Dampskib, jeg rejste, var

der over hundrede unge Mennesker, som

vare sendte bort.

Je g var den eneste, der kom til­

bage. Hvor glædeligt 1