227 / 425
219
b e r ø f e n
ccf)
e tt P a t anbte gefreytere baegfra
a r q u e b v s s e r t . WTetttib«»w«fføy tebleffaffgogeyertte
c o n f i s q u e r t o c b n r ftcPpiiben een ann en il jub. iTIe«
førcttn flaeget frbt>lbe goe am t / bleff tf>et bocb fta«
begge ftieber vbfeitbt p a r l e m e n t a i r s f c tt tb et meeget
bloeb ocb e n n r nteere bied?/ fomm eller« m otte
*>bgyebee/ mt>licf>en a tt fpaere.
~ £ ' \
f^ w«ere gogeyertte n r bort? foe
fcn ftm obirbe ocb metbgt^rlicf>e /
« tt tbe «ile tbeftoere ocb uett*
b«t>e»ibte embigmænb, fomm
rbo ffuer tben ftoere s u m m a /
tre tufinbe / ftrebrnbrebe ocb
fem ti Protier rb i o tltg t s a 1a r i u m
u a ra uante attb ePomm e/ tteb*
fcbl«cbte ocb fomm (Dffer poe lEenigbebenø A l t a r
bringe iitlbe/ men bynberne ucm ttbeø f unø uante
a tt banbele m etb gogeyertte omm ftvbe o tb befler
bleffue offuer foebant ftoert ocb g e n e r e u s e tiUbrbb
m iø tro efte/ menenbeø a tt b o m b e r m o ttc ftiePe
noegen g eb rlt fptgftttbicbbeeb ocb tteeberbrcecbticb*
becb ocb uille tberfore ftcb
ty
poefbeban ftamme*
Ugen rnberfrnbicbb eeb inbiaebe menu necbtebe
p la ttr b a tt nitte bybe een Øere m ere/ ocb enbbaa
inm fjo rbøpo litM fern e ucerenbeø fraa tberiø fyijemm*
ftafftt t>bi foeban prattg eti meeget bveffne fbgte
tlyenmm
« tt m etble tmellem / Fvrtbe tbe bocb
ty
faa noeget forlig i g«mig ocb g*cb tb«n b^*1^ *
ftycPer.
<Dcb b«nb ^ Ø r o p p ftcf? m> tbe« ftoere
( Cb r e f t e t t p o t > e l f ¿ i t 2 5 e r r e tid em o tt ib ro ft
C f t r o p p ftcb »bi eenn tvePamp a tt begiffue/mernt
enb famme S e r r e u a r metb allebonbe tflorgen*
blabø:$ylb ocb $olcPes¿(rafer aff ^ ¿ r o p p ocb tben
lüben Áíe b e t > u a r t foe vbpolfteret ocb garberet/
a tt tb et fcbt>!be fjuttee a tt intet sopen gijennem
tb et br^ftbarniøcP trenge Ptmbe/ gid? bocb € f t r o p p
6
lange tu e rt igjennem
fyñtmem
bttrcP t>nb butcP
ocb b*«* falbt titt f o rb e n liigert>iiø fomm een
tomm tønnb e/ m an b«ff**«r ftaeget K a tte n aff/ foe
a tt tben fatter vbi ftaffuer.
<Dcb tb er <
8
f t r o p p
tben e x e c u t i o n foeretaeget b affW fagfce b anl>
tbe anbre b y n b er/ a tt b«nb m> u a r Pieb aff a tt
fee tberiø fuouelfvere
2
ln ftc b ter/ ocb a tt tbet u a r
bebere tbe gicb bbemm tiU tbe rb t anbere tancber
u a r Pommet ocb loeb b*5^ K r a b b e ringe titt
flu tt ocb tber tbe b^ rte tb et rin n g e/ nifte byn*
berne bu«& fomm KlocPen u a r ftaegen ocb a tt
tberiø folcf>e* ti vol i bleff loPPetforr tbenne (Bamtg.
tlle n n glab u a r b««b tben gammele S a l t b « $ « e r /
ty b«n&
ftcP
ø o lff.
F r u Sørensen:
Ja sode Fru Schrøder, De skulde
jo hore lidt om Tivoli, for jeg véd jo nok De kommer
der ikke selv, for i gamle Dage da det kun kostede
eu Mark, kunde De vel nok havt Raad dertil, men 50
Øre er jo ikke saa lidt for en Kone i Deres Kaar og
Sørensen siger selv at for en stor Familie som vores
løber det i Vejret og Bernhard maa da ogsaa kunne
tjene godt, siden han har kunnet skjænke Theatret det
dejlige Barrelief af hende Uffælia som dronede, og det
skal være saadan dejligt Marmor, saa det maa han
skam have kostet meget paa og nu har han endda
havt alle Rigsdagsmændene gaaende der gratis, men
det forstaar sig, de bidrager jo ogsaa til Fornøjelsen
ligesom de andre Nubiere og Hottentottere som trak
omkring der med deres Kameler i sin Tid, og Sørensen
er saa grulig begejstret over den stærke Mand og han
gaar hjemme og øver sig paa at holde baade Petrinos
og min Systen nd i stive Arme og siger han skal nok
drive det til at tage det store Lispundelod nede fra
Butiken med den lille Finger, hvis ban da bare ikke
kommer til en Ulykke og springer et Blodkar eller
kvæster sine Ligtorne, men Frits Grønbæk er aldeles
sjarmeret i den lille Præstedikketatøs, som har eskamo-
teret hans Hjerte bort fra ham nemlig ved at laane
hans høje sorte Sylinderhat og trække en hel Del Dyr
ud af Foret, baade Duer og Kanarifugle i Bure og
Buketter og Dukker og Frits siger han tror nok han
vil fri til hende, og naar de bliver gifte vil han tage
Timer i Fingerfærdighed hos hende for med Tiden at
kunne blive Økonomiforvalter hos Fenger og Petrine
blev væk i Balduvin, fordi hendes Hjerte kunde ikke
modstaa alt det Lintøj og han er jo desuden en Mand
med Takt, saa det Yar jo ikke den værste Svigersøn,
men maaske er han gift, og jeg synes nu bedre om
C. C. Møller og ham har man ogsaa godt af paa
Afstand, og saa véd jeg ikke mere om Tivoli, for der
var ingen Illuminationer som Bernhard ikke er saa
flot med som i gamle Dage, og nu taler Folk igjen
ikke om åndet end Politik og det synes jeg er rent ud
kjedeligt og hvorfor mon Estrup nu gik hen og opløste
Folketingsmændeue saa gesvindt, for jeg tror, at naar
han havde ladt dem sidde lidt hen i Hundedagene var
de jo nok bievne opløste af Varmen af sig selv og
selv Bajer kunde havt vanskeligt ved at holde sig
iskold og alt dette herre Rigsdagspolitik synes jeg er
grusomt aandløst, saa holder jeg rigtignok paa den
udenlandske, som er anderledes spændende saadan som
for Exempel i Dagbladet hvor de slog den amerikanske
Prætendent helt ihjel forleden og lod ham leve op næste
Dag ganske ligesom i Komedierne og saa derovre i
Frankrig, hvor han Gangbætta er kommen i Totterne
paa denne herre Hr. Skruting, som der vist ikke er
noget ved og det kunde vist være galt nok, hvis
Greven ikke var saa fornuftig og sad og passede sig
selv og nu maa jeg gaa søde Fru Schrøder for jeg
skal med Juliane ud og kjøbe Violrod til lille Nora
Dora Leonarda at gumle paa nu hun faar Tænder.
Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe!