231 / 425
223
würbige Ueberrefte ber golbenen geiten jerfleifcljt.
£inweg ift bet £f)or, bie Ttjoren, bie J^oreaboren unb
nur bie ^fjor^eiten unb bie SEfjoriften ftnb unå über*
geblieben geworben, ©eljen wir weiter.
^
Söicrc.
Im
® oc^
oieEicic^t burftig
geworben, unb wir iönnen unå
g
e*n 33tfc^en unter bie fogenannte
r
5)3arapluie nieberlaffen. ©ie ftnb
gewiff ein Sierfreunb ? SBir haben
auc^ ^öierfreunbe f)ier im Tänemarf,
° ^ ^ on ^er ^ t^ ttrb Kaufmann
«s* <gje t,ielleid^t etjäljlt ^at, baff wir
am Iiebften 9iicinul*0el fchlürften. T>a£ war aber nur
ein lapsus lingvæ beå guten Dticharb’å! ©r ^at immer
mit bergleicfjen ßapfeteien unglücflicf} gewefen.
Äehren
wir aber jum S3iere jurücf! 2Bir haben in ©openhagen
auffer eine Slriftocratie, eine Ißlutocratie unb eine
33üreaucratie, and) eine SBierocratie. ¡¡Die Sierocratie ift
fogar einmal im (Streit mit ber §ierocratie beå ©ultuå*
minifterå gerätsen unb jiemlid) ftegrief) baoon gegangen.
Unfere größten 33ierocraten ftnb bie beibe ^acobfen,
Bater unb ©ohn,
welche bie ©arl§berger*2lßiance
genannt werben, ©ie ftnb aber gute dürften, welche
ifjre Unterthäner, fowolji mit ©tatuen unb ÜJialereien
als mit eiåfaltem 33iere befdjenfen. 3)ie Surger wollen
auch gern uon bie ©arlåberger befdjeneft fein.
üßur
bie Siertapfer lieben nicht bie ©arlåberger, welche ihre
Söiertapferfcit mehrmals gefteeft ^aben. ©ie haben ftcl)
an einem anbern groffen 23ierocrat, bem § egmann
angefefjloffen. Tiefer ipegmamt will gern SJürgerreproefen*
tant fein, Ijat aber immer beim 2Sa)f)le fo ein uer*
bammteå 5J3ed) gehabt, baff er burchgefaßen ift. ©elbft
fein *8ier fdjmedt nadj Ißedj, unb wenn er nicht ein fo
unglücklicher 5|3edjoogel wäre, konnte er ei wohl mit
ben ^acobfen aufnehmen. Tenn er ijat ©elb genug.
Slnbere ¡öierocraten finb bie Tubürger, weldje ftdj noch
nicht jur frieblidjer 2llterSruhe jurficfjujiehen können,
weil ein ©djauec fidj in intern groffen Äcffel felbft*
mörberifcf) jur lobe getränkt haben foH. ©djmeckt baS
¿Bier bod) gut unb Ijat eine ganj pikante Slroma.
Äommt oom ©djauer.
t u
/ $ a é Ssmlcbörb.
; f
^
TaS
Concert-Souleoarb
war
1
É
j jemals ein kleines Theater, wo
'Illi
^ y; j | kleine IßoSfen non bie groffen
IIIo
'>>,
<. i f bänifd^en ©c^aufpieler, bie 5)3et er*
Ir
— /
^cn^ e ®cfeüfd^aft, welche ©ie felbft
f
»ießeid^t im Hamburg applaubirt
^dben,
auf
ba§
©rbärmlid^fte
gefpielet worben. 3lber ba£ ^ufti^*
minifterium fanb, obfe^on e§ gern bie SSürger ein
unfdfjulbigeS Vergnügen gönnte, baß ei gegen bie
SPtoral ftritt, vier £f>eater im ©open^agen ju ^aben.
SBurbe barum um bie beleibigte üßtoral ju fü^nen baå
Realer aufgehoben unb eine Sühne ju £ricot=©änger=
innen, Tableaus-vivants unb bergleidhen Tingeltangel
in ber ©teße eingeridhteL Sie ©cfjaufpieler mit ihren
unfdhulbigen 5J3offen würben fortgejagt. Slber bie ßÄoral
hatte geßegt. @ehc« røir »citer!
(ftovtfehung folgt.)
Jeg gik ned i Restaurationen; der
var varmt dernede, men der stod dæk
ket et ypperligt, koldt Bord. Paa Bor
det var der fem forskjellige Slags
Brændevin og syv forskjellige Slags
Pickles, jeg blev ganske hudles i Mun
den ved blot at se det.
•Hvad faa de nu at spise derude
i Taarbæk ?« spurgte jeg.
•I denne Maaned Lammesteg og
Jordbær,» svarede Taarbæksmanden.
•Hver Dag? Det er noget ens
formigt.»
»Om Sendagen faa de saa til Af-
vexliog Kyllingesteg og Jordbær.»
Da vi gik fra Borde, var der mange,
som bleve glade og nikkede leende ad
os. »Farvel,» sagde de, »og Helsen og
Sundhed !•- Og det er disse Hilsener,
jeg bringer fra Per til Povl, fra Herodes
til Pilatus.
Fra Altanen paa Klampenborg Kon
certsal saa vi »Øresund» dampe videre,
medens Rogen bugtede sig ud i Luften
som to Snoge, for »Øresund» har to
Skorstene.
Saa forsvandt ogsaa den.
•Saa Du Regen, Moppe!» sagde
Taarbæksmanden og slog mig paa
Skulderen.
Saa kom der Blus paa Lampen og
i vi gik op paa Bakken. Det var St.
Hans Aften.
En ny Martyr.
j f
E n Sorgens Jofcsport vidt om Land
Paa Pressens rappe Vinger farer
Og vidner om de fæle Snarer,
Der lægges for en Venstremand.
Saa vidt, som de smaa Sortes Blæk er
Forblommet ej, men vel bekjendt,
Man spørge vil, hvad der er hændt
Vor Blomrpetids Velgjerer, Secher.
I Statens Posthus stærk og fri
Som Sekretær han længe troned’,
Men desuagtet han forsoned’
Sig ej med Es trups Despoti.
Og da nok ingen Ting forskrækker
En Helt af
Dass-Avisens
Kuld,
Han maalte Es trup Skjæppen fuld:
I Sadlen felte han sig Secher.
Derfor den stakkels Sekretær
En ublid Medfart maatte deje;
Ministrene lod ej sig neje
Med blot at skeele til hans Færd.
Paa graat Papir de strax ham rækker
Hans Afsked med et venligt Smil,
Oplod som Secherhedsventil
En Der og sa’e: Farvel, Hr. Secher!
Kort sagt, man gav ham Lebepas
Med en lidt kort, men fyndig Røffel,
Og den uheldige Caenteffel
Udbryde maa:
Dass kommt von Dags
!
Se den Slags Planer man udklækker
Paa god amerikansk Manér;
De stakkels Sorte smaa man sér
Derfor i Aske og i Sæk er.
Men •
Morgengvavets
• Sympathi
Bli’er li’esaa god for ham i Sommer
Som en Foustage raadne Blommer
For
Da8mviaens
Industri,
Thi nu gaar Secher hjem og lægger
Sig med en Martyrkrans om Haar,
Og at han Mont af »Næsen» slaar,
Derpaa kan nok man være Secher.
--------
a
-------