246 / 425
238
Det evropæiske og det hjemmegjorte Venstre,
aar man ser med et opmærksomt Øje
Paa de tvende radikale Fløje,
Spørger uvilkaarlig man som saa:
Hvad i Verden er det, der forbinder
Be r gs Ko-Horde med de Sorte smaat
Knap en Gang imellem fødte Fjender
Mere slaaende Kontrast man Onder,
End man her til Lands bemærke kan
Mellem en af Vælgerfolkets egne
Og en evropæisk Venstremand.
Mens den første Art sig la’er betegne
Suart ved hovne, snart ved sølle Degne,
Som ej mere kau end Fadervor,
Finder man imellem Evropæerne
Ikke Spor af Troens Klokkefaar.
Mellem disse stamme Koryfæerne
Ned fra Samson og fra Makkabæerne
Og i Slægt er med et Folkefærd,
Der en As ens k j æf t ses højt at holde
Ogen Hammer — ved Avktion især.
De, der rører hjemmelavet Bolle-
Dej, har travlt med Aser og med Trolde,
Og
af Thor de navnlig Glæde faar,
Thi før han skal rigtig op at kjøre,
Altid et Par Bukke han begaar.
Sligt vil Evropæerne ej høre,
Og de Bukke, C h r e s t e n B e r g kan gjøre,
Hader de formodenlig som Pest.
Der er ogsaa fler, end de kan magte,
Naar de fejre skal Forsoningsfest.
Thi naar de skal Syndebukken slagte,
Og den B e r g s k e Hjord de vil betragte,
Føler de, at Ofret bliver svart;
Der er mange Faar, men flere Bukke,
Og det ér just ikke al Tid rart.
Om Oplysning begge Grupper vugge
Sig i Talemaader yderst smukke;
Dog en Evropæer sværme kan
For Petroleum og Petroløser,
Mens en indfødt holder sig til Tran.
Saadan Skæbnen stadig chikanøs er
Og sin Ondskab rigelig udøser
Over dem paa deres skjæve Gang,
Og hvordan de har hinanden hittet,
Fatter ingen her i Dannevang.
Muligt Bindemidlet eller Kittet
Spares kan iblandt dem, for saa vidt det
Jo kan ses, at enig som til Dans
Mødes de i Sympathi for — Smaafolk
Og for Vælgerfolkets «sunde» Sans.
fü r
#eut(d)f,
bie nach ©openljagen reifen nierben mollcn.
(gortgefe&t).
S tø o it.
2BaB rnadjen mir nun? ©inb ©ie
Juutgrig, ba finb fjier melere ©teilen,
mo fie fpeifen nierben fonncn. SBenn
©ie ben ©raf geben roill, geljcn mir
$um Siajar, mo ber Vincent (banifdj
SBengfang) mit des ecrevisses dans
des cabinets particulières tractirt.
SDaB ÄtebBljauB ift
abgebrannt unb nur eine ißlanfcnmerfe bejeidjnet bie
©teile, mo man früher biefe røoiflfdjmedenben ©cfiaaD
tl)iere genoffen §at 2)iefe ^euerfdfjabe beB ÄrebBljaufcB
mar für ïioolr eine jfrebsfdjabe.
©inb ©ie non ge^
mütlicijen £enbentfen burdjbrungen, fönnen fie bei @. ©.
991 Øl le t fpeifen.
$ a ftgt man in laubigen ©djatten
unb ijt fein ©djmierbrob unb trindt fein 53aier, roä^
renb ber ©. ©. feinen neulich componirten ,,£uborg
äliarfd^" fpielt. 2)iefen „îuborg 9Jiarfdfj" foll nur baB
erfte fein in einer Steife non ©ompofitionen. üftädfjftenB
ermatten mir ein Alliance * ißilBncr=SJtajurfa,
ein
î.uborg=5)3iï§ner^olfa, ein ©arlBberger-ïriumpl^Sieb, ein
2lÎberëruf)e*@alop unb ein ©t>anf)olm=£>et)man=!£raueri
marfd> ©eljen mir meiter!
S o lle n ©ie im bürgerlichen ffriebe iïjr Slbenbbrot
einnehmen, gehen m ir uon bie 2)iua’en bei? ©oncertfaalB
jum roeftmftlichen SDioan, nitfjt bloff burch bie ilîimbuB
©ötljep S ichtungen, fonbern auch burch bie üftimbuB beB
9iimbifd)en DieftaurationeB ge^ciliget.
Ipier paBfiercn
m ir eine alte $ ü rg e rru in e , beBfen Slnroefenfeit in bieBfen
mobernen Umgebungen n u r burch bie 9Jtpftif beB mo*
betnen 9iatucaliBmuB, meldjeB imm er baB IRomantif ju
^jülfe rufet, roenn eB gilt, eine belifate © ituation ju
oerfd^leiern (vide bie fjoffnungBlofe @efd)led)ter beB £>er*
m an 25ang), e rllärt roirb. ©ehen m ir m eiter!
SaBfen unB m al bie ^-eberfreaturen befidjtigen.
£ ie t feljen fie belifate © anfen in bie eine ©nbe unb
noch beücatere ©nten in bie anbere ©nbe beB QelteB,
J