243 / 425
235
Til Sommerlyst.
Nogle praktiske Vink for Sommer-Lystrejsende,
af en T o n r i s t i Berl. Tid.
Sommerlystrejser ere jo for de Fleste Søndagsrejser;
man har i det Højeste en Søndag til efter Ugens Virken
at forfriske Sindet og at indtage Forfriskninger paa. Det
er kun Hensigten her i al Flygtighed at give nogle Vink
for saadanne, som aldrig have sat Foden udenfor en Dør.
For allerførst at klare U d g i f t s s p o r g s m a a l e t , kan
man foretage en Sommerlystrejse meget billig, selvfølgelig
forudsat at man ikke extravagerer i Bajere eller lign.
Fremdeles forudsættes det, hvad enten man er Dame eller
Herre, at man er rask og ikke syg.
Da Fodvandringens
sunde Natur for mange ligefrem er Rejsens Formaal, kan
det ikke noksom hævdes, at kun en Fodgænger har den fulde
Frihed og Nydelse af Sommerlysts Have, Keglebane og Be
værtning. Vel løse en Mængde Rejsende Rundrejsebillet til
Karusselien, men nærmere beset kun Børn, magelige eller
upraktiske.
Selv om Hesten er nok saa sikker, gjør den
evindelige kjeren rnndt svimmel i Hovedet.
Desuden er
det billigere at gaa.
Skal man rejse ene eller i Selskab? Det er et Spergs-
maal,
E r Du saa lykkelig at kjende en Pige, med hvem
Du kan tale Kjærlighedens Sprog, ung og rask nok til i
Ordets egenlige Forstand at vandre sammen med Dig og
ikke, som ofte vi Danske, altfor kantet — ja saa har
Visen absolut Ret i, at:
O, Susanne! Du er mit L iv og Lyst.
En virkelig god og prøvet Susanne er fortræffelig,
Kun bør Du erindre, at en Sommerlysttur virkelig ogsaa
i høj Grad er en Prøvesten for Kjærlighed. Dog føler man
sig skuffet, opløser man atter Fællesskabet. E r Du en
Smule omgængelig og praktisk anlagt, kan Du med Lethed
derude finde Dig en ny. Meddeleren heraf har saaledes
paa én Søndag turet sammen med hele ni, den ene efter
den anden. Skulde Du endelig ikke kunne føje et 1 til
D it eget
0
, vilde Du da kjede D ig saa skrækkelig?
Kan
Du ikke udføre det Kunststykke at være ene?
Føler Du din indre Tomhed altfor stærkt, kan Du jo
bestille Noget. I saa Tilfælde kalder Du paa Opvarteren
med Raabet: »Opvarter, pst!»
Han bringer D ig Smørre
brød fra Restavratøren og en Karlsberg, som han meget
gjeme paa senere Stadier fornyer, saa tidt det skal være.
Naar Du betaler, indlader Du D ig selvfølgelig ikke paa
at prutte med ham, men giver ham tværtimod en passende
Douceur.
Vi Kjøbenhavnere maa desværre altid først den lange
kjedelige Vej ad Vesterbro, Befordringsmidlerne ere Dros
ker og Sporvogne, Men jevne Rejsende under 7 Personer
bør ikke benytte de første. Man kan baade kjere i luk
ket og i aaben Droske. Det koster lige meget. I Virke
ligheden kan man rejse behageligst og billigst paa en
Sporvogn, som tillader baade Isoleren, fortrolige Grupper
og Medtagelse af et ubegrændset Antal Skjødebørn gratis.
Gjennem de mange Vinduer kan man se udenfor.
Man
kan ogsaa sove i en Sporvogn; i Hjørnerne gjør man det
bedst.
Udsigten er bedst ndenpaa; men det forstaar sig
af sig selv, at Du ikke under Opstigningen sparker de
nedenforstaaende i Hovedet.
Spild paa Udturen ikke Tiden med at bese Figaro.
Figaro viser sig aldrig om Dagen, som den er om Aftenen;
dens Befolkning er jo nemlig paa Farten, ligesom Du selv,
og desuden søger Du jo en Sommerlysttur, ingen Sextur.
Hjemturen er jo dernæst naturligvis det kjedeligste.
Gjem derfor Boulevarden til at forsøde den med.
Hvis
Du har brugt alle dine Penge, maa Du selvfølgelig gaa
lige hjem.
— Nu er nok Epidemien paa Strandvejen omtrent forbi.
Hvad kom den saa egenlig af?
— Aab, det er disse Fandens Mælkebøtter.
Fra Vælgermøderne.
i .
D en gamle Vise lød fra Kro til Kro,
Hvor B
er
« igen har givet den utrættelige,
Og T
aubkb
talte højt ont de umættelige
Ministre, som bli’er siddende i R o:
• De skal paa Ho’det faa, det kan I tro!
A lt Dommen fældet er, den uudslettelige,
Vil de ej være mere efterrettelige
Mod vore Bud, de føle skal vor Klo!»
Saaledes gik det ufortrøden videre
Til Glæde for de højt oplyste Bønder
Og Gavn for Krokodillens arme Riddere.
Og mens de buldred’ løs mod
E s t r u p s
Synder,
Stod den bevidste Folkemagts Besiddere
Blandt fulde Glas symbolsk paa tomme Tønder.
11
.
i K o l d i n g , lig et Fyrtaarn mellem Klitterne,
Stod
B
erc
og raabte:
»Misbrug ej det hellige!
Det bør ej trækkes op som en Bouteille
1 Politikken (uden af Sem iterné!).
Hverken blandt Christne eller Israeliterne
E t Selskab er, som slaaet har Reveille
For Splid og Tvedragt hos de mest forskjellige
Befolkninger, som netop J e s u i t e r n e ! »
— Saa lød omtrent de Ord, han kasted’ hen
1 Grams blandt Vælgerfolkets tætte Rader,
Og »MoRGENGjiAVET« gav dem Lyd igjen.
Mon ikke L e j r e - Gr e v e ns Skriftefader,
Der tillod
ham at gaa
med
B erg
i Spænd,
Har derved selv sig slaaet A s s e n s - P l a d e r ?