239 / 425
231
^ e g f e i f i t t t g
für $eutfd)e,
bie nach ©openhagen reifen roetben roollen.
(ftortgefefct).
£ tø o li.
‘ fBenn ©ie in ¡Xiooli ^inein rooGen,
jmuSfen ©ie erft 3hre§ gro^el @elb
roechfeln.
2)af§ gedieht im SBechfeL
fontor, roo jebe§ SBedjfel occeptirt
' roirb. @å ift ©openhagcnå aUerfamofcfte
sSedjfeigcidjaft, unb foHte fjier ein
öfenolutiott entfielen, roiirbe e§ oiettcidjt foroohl mel
leid^tex^ alå viel einbrtngenber fein, ftatt ber 9iational=
banf ju erftfronen biefe fleinc ©ube ju errobern. £>utch
ben føaupteingang non riefenhaften 25imenftonen, roarum
ber' famofe f Ri cf e auch eine $eit bebauptete, e§ tmiåfc
in feinem fRiefengefnrne unb nicht in bem be§ SßrofeSfor
E b « i e r a « f § erft erfunben geroefen roorben fein, fommen
roir jum Üalgapparat (bünifdj JceUeapparatet), fo ^e*
nannt, roeil baburdj non ben Rippen ftarf beleibten
Ißerfoncn immer fo mel $a lg abgefniffen roerben fann,
bafå man baoon ju ben SGuminatbnen SBeieuc&tungåftoff
fabrifiren fann unb ben ?lction<iren baburdj oiei ©efb
erfparen.
3 u Knf§ hu^n wir gleich bafå $ h ca*er im
harlechincfifchem ©tple gebaut,
©ielj ba bie røogenbe
iötenge, rote fic fich oor bem SEffeater brängen! ©d roirb
ftilier.
©efpannt ftcfjt man ba unb martet.
2>a taucbet
im Drdjefter ein fdjroarjeH ©ptinberhut, bedfen glatte
©ilfe in bem ©djem ber lampetten glänjt, auf. 2)afd
tft ber ©. ©. SD løller!
6 v fdjlagt mit bem ¿aftfioffe
am fßulte.
S ie iön e roirbeln im fiuft empor. $a fd
Seppig geht auf!
©d)öne, junge, reijenbe Øeftalten be*
roegen fidj roie grajiöfen ©Ifen mit hü&idjen ©Ifenbeinen
tm jaudføenben IRhütmen auf bie SSii^ne.
©ie gruppiren
fid^.
S a n n fomtnt ber Dfotfie.
SÜlit einem geroaftigen
©prunge fteht er roie ein junger Üigerfafce ba. @r be*
ginnt ju tanken. SoGer unb toGer roirbfein ©pringen.
Sie fübgermanifd^e ßebendluft ift in feine SSetne gerätsen.
@t roirft bafd eine mit toUfüljner £obedmuih gegen bie
©offiten t)inauf, roä^renb er auf bem anberc roie ein
Sopf im immer rafenber Greife fdfjnurret. Sann fleht
er ftiG. Sie Sftuftf fd^roeigt. Sa§ publicum fiatfdjet
unb ber $ et he lächelt banfbar gum ©.
(S.
SRpGerS
©plinberbut b;inab. (Sehen
roir
roeiter! Surd^ breite,
bunfele, non laubigen Räumen überfgatteten SIGeen
roanbern roir ^evnor. Sa ftrafyit ed plö&üdh mitt pellen
Sampenfdjein.
23ir
ftnb im ^rennpunfte, atu
©onc er t *
f aul . / _
©efcen roir uni ganj ftiGe auf einen
Sauf. §ier, roertfjer Qaeunb, fe^cn
©ie bai ©cntrum ganj ©openbageni!
SJo ber i8albuin tf> al
fein ©cepter
fdjroingct, ba ift ©openhagen, roo bie
{r
w S r e b ellift ng e tu nb©^ r .fR ime f ta b t
geroählet roirb, ba ift ©openhagen. 2Bo biefe jungen
Samen mit ben braunen, fdpoärmerifd&cn Slugen, bie
fraufen, fo|lrabenfd^roar^en ßocfett unb bie bunten fßarifer*
foftümcn, ben flcinen ^incenej auf bie
fidj
breift bo*
genben 9iafen gebrürft, um^erfpa^ieren, bc ift ©open*
bagett, roo biefer junger £>err im beßblauem $abtte, mit
^eGblauem |>ut, ^eGblauen ^anbfd^u^en, hellblauem £>emb
unb beGgrünem Seint fidh fcbmad&tcnb an ben ^feiler
lehnt unb bie Samen lorgnettirt, roo ber roeit altere
|>err mit fcfcroarjen h^ngenben SÄouftadhen unb fdhroarjeu
2iugenlieber non einem ober mehrere jeune elegants be*
gleitet, herumfdhleubert, unb roo ber grobe, junge, ftarf
bärtige ©efdhäftijournalift eine berühmte ^ranjofe ober
Ülmericaener interwiewet, ba ift ©openhagen. S a i Sott*
jertfaal Sioolii ift bai §erfe ©openhageni. ©in roartnei
iperh hat Kopenhagen freilich.
(gortfepng folgt.)
Blik faldt paa de Andres Øjne. De
stode mærkelig stive i Maanelyset. —
— — Og vidste man, hvorfor? — —
Nej . . . for Resten havde han
drukket Cognac til
Pousse-C afé
derovre
i Restauranten. —
»Det kan blive godt en Gang endnu,»
ytrede Nordmanden.
Ordene
kom saa farvelost, hviskende,
flagrede
lidt
omkring som Tusmorke-
3værmere og bleve saa borte inde under
Lovet . . . .
Hvor Poppeltræerne dufte! Og un
der de duftende Træer, Popler, Pile og
Poppelpile klatrer Stien af Sted, sneg
lende sig rundt om Ørstedshojens T o p.
En af os giver sig til at spørge
ud om Parken. Om den har nogen Be
tydning, om den ikke skal nedlægges.
Tværtimod, der planeres stadig. Disse
Jordvolde udenfor Gitteret ere nye. —
Det forhenværende Ladegaardslem
gaar i Forvejen. Men nu vender han sig.
Ål den Jord har Ladegaardslemmer trillet
op af Graven; . . . Nogle trillede . , .
Andre trak. De Fleste drak! . . .
De Fleste drak? . . .
Det forrige Ladegaardslem
har
flænget sine Buxer over Knæerne ved
at sparke op ad en Bænk.
Vi tale om at gaa i Tivoli. Det
er blevet tre Gange saa mørkt. Maanen
staar bag drivende KlodeQerskyer; nede
i Dalen glitrer og flimrer den forrige
Stadsgrav soin en stor, slimet Helle
flynder, der ligger paa Ryggen og vender
den hvide Bug op ad i Maaneskjæret,
død og dorsk.
Men Føreren forsikrer, der er end
nu meget at se. . .
Forst denne Statue!
Maaneskinnet er stærkt. Je g læser
Inskriptionen:
H . C . Ø r s te d !
Han blev oprejst her . . . . 18 7 7 .
Han opfandt Teiegrafen og kuude ikke
selv telegrafere. — Saa blev han af
sløret
1
De andre Støtter — dog videre!
Fra denne Høj trillede et Lade
gaardslem ned.
Det var et Flugtforsøg.
Ordene giede tavst ud i Natten! Det
var Hjemve! sagde Føreren — Hjemve!
Øg Jorden, han Bkulde slæbe til
Arvefjendens, til Magistratens Park.
Og Lopperne, som bed ham, og Torsten,
som nagede ham, og Skjorten, han vilde
forvanske, og Rumfordsuppen, han vilde
væk fra — — — — Det var Hjemve!
Her havde han trillet sig ned! At ikke
Flere havde gjort som ban!
Saa se vi broen. Man spytter i
Vandet, og man venter til det pladsker,
imod Overfladen...
Broen er Parkens
Stolthed.
Ingen af os talte, medens vi gik
ud af Porten, forbi den døende Fægter.
Maaneskinnet laa stærkt over Nerre-
voldgade.
Saa gik vi i Tivoli!